23948sdkhjf

Solcelleanlæg firedoblet siden nytår

Boligejeres efterspørgsel efter solceller når nye højder. Siden nytår er det totale antal registrerede anlæg i Danmark mere end firedoblet. Det viser en opgørelse Spar Nord og Energinet.dk har lavet.
2012 tegner sig til at blive året, hvor solcelleanlæg for alvor slår igennem i Danmark.

Ved årets begyndelse var der i alt 2.681 solcelleanlæg registreret i Danmark, og det tal er i juni vokset til mere end det firedobbelte, nemlig 11.027 anlæg. I samlet ydelse svarer det til en stigning fra knap 11 megawatt til næsten 52 megawatt.

Fortsætter udviklingen året ud, er der tale om en stigning på over 900 procent i antallet af registrerede anlæg sammenlignet med sidste år. Det viser en opgørelse over udviklingen frem til 15. juni i år, som Spar Nord har lavet i samarbejde med Energinet.dk

Attraktive ordninger øger interessen
Ifølge pressechef i Energistyrelsen Ture Falbe-Hansen skyldes den høje vækst i antallet af solcelleanlæg, at prisen for solcellerne er faldet kraftigt, så det nu er blevet tilstrækkelig attraktivt at installere solcellerne for boligejerne.

- En af forklaringerne på den voldsomme vækst er Nettomålerordningen, hvor ejere af solcelleanlæg ikke skal betale afgifter og moms af den strøm, som de selv producerer og forbruger inden for et år. Dertil kommer så et fald i anlægsprisen, der tilsammen giver en kortere tilbagebetalingstid i forhold til for bare få år siden, hvor solceller ikke kunne betale sig, siger han.

Claus Conradsen, boligansvarlig i Spar Nord, pointerer desuden, at de fleste boligejere også har mulighed for at lade sig beskatte efter virksomhedsskatteordningen, der giver mulighed for at afskrive på anlæggets anskaffelsespris, og det gør tilbagebetalingstiden endnu kortere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094