23948sdkhjf

Aarhus Festuge bliver WindMade

Vindenergi Danmark har indgået en femårig aftale med Aarhus Festuge, der sikrer, at Festugen bliver en vinddreven kulturfestival.
Aarhus Festuge bliver i år – og til og med 2016 – lavet med vind. Det uafhængige varemærke WindMade, der viser, at virksomheder – og i dette tilfælde en begivenhed – får strøm fra vindmøller, bliver således gældende for Festugen.

Konkret betyder WindMade aftalen, at Vindenergi Danmark leverer det antal oprindelsesgarantier, der svarer til Festugens elforbrug. Aarhus Festuge efterlader med andre ord nye kulturindtryk med lavere CO2-aftryk.

Aarhus Festuges direktør, Jens Folmer Jepsen, glæder sig over, at Festugen nu bliver WindMade.

- At Aarhus Festuge er WindMade bliver bemærket, når man rejser i udlandet, og det er positivt både for Danmark i almindelighed og for Festugen i særdeleshed, siger han.

Første certificerede kulturfestival
Også hos WindMade glæder man sig over det nye samarbejde.

- Vi er glade for, at Aarhus Festuge bliver den første WindMade-certificerede kulturfestival. Miljøvenlige begivenheder kan blive WindMade, hvis de indkøber 100 pct. af deres elektricitet fra vedvarende energikilder. Siden vi lancerede denne mulighed i februar i år, har mange begivenheder fra hele verden allerede ansøgt om certificering, fortæller Henrik Kuffner, administrerende direktør hos WindMade.

WindMade er verdens første globale forbrugermærke for virksomheder og produkter, der bruger vindenergi. WindMade er en non-profit organisation grundlagt af Vestas, WWF, LEGO, PWC, Global Wind Energy Council, Bloomberg og United Nations Global Compact.

Målet med WindMade er at give virksomheder og forbrugere muligheden for at vise deres holdning til energi og klima gennem et troværdigt varemærke, der kommunikerer virksomheders engagement og værdier.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079