23948sdkhjf

Energiforbruget i sommerhuse eksploderer

De danske sommerhuse bugner med udstyr, der kræver strøm. Elforbruget i fritidshusene er steget med mere end 90 % gennem de seneste 30 år.
Flere og flere danske sommerhusejere åbner med skælvende hånd rudekuverten med elregningen. I takt med at sommerhuse er blevet større og mere luksuriøse, er elregningen også blevet markant højere. I dag er det gennemsnitlige strømforbrug i et sommerhus næsten lige så stort som i et almindeligt hus, men heldigvis er der mange ting, man kan gøre for at få elforbruget ned.

- Med en varmepumpe i stedet for traditionel elvarme er det muligt at spare mange tusinde kroner om året – og varmepumpen kan fint suppleres med solceller, der kan levere miljøvenlig strøm. Besparelsen er ekstra stor, hvis man bruger huset meget uden for sommersæsonen. I øvrigt er der penge at spare, hvis man kun bruger varmen, når man faktisk er i huset, fortæller energivejleder Christian Oxenvad fra Energitjenesten.

- En stor del af elforbruget i sommerhuse går også til varmt vand, og her kan man med fordel anskaffe sig et solfangeranlæg til brugsvandet, tilføjer han.

Vinteropvarmning koster dyrt
Vil man spare på den dyre elvarme, er en miljøvenlig og effektiv brændeovn en anden oplagt mulighed. Og så er der alle de simple ting, man kan gøre. Som at slukke for vandvarmer, fryser og køleskab, når man forlader sommerhuset, skifte til LED-sparepærer og slukke for alt standby-strøm, når el-apparaterne ikke bruges.

I den lidt mere omkostningstunge ende handler det om varme og isolering. Vinteropvarmning af sommerhuse koster dyrt, og her kan en grundig efterisolering spare sommerhusejeren for mange penge. Faktisk benyttes hvert femte sommerhus om vinteren. En tommelfingerregel er her, at for hver 10 cm isolering der mangler, og for hvert 10-år der er gået, siden der blev isat vinduer, koster det 10 % ekstra på varmeregningen.

Christian Oxenvad oplever tit, at kunder, der bruger Energitjenestens telefontjeneste, fortæller, at de har varme på hele året, også når de ikke bruger huset.

- Det er meget sjældent nødvendigt for fugt og lugten af indeklemthed skyldes manglende ventilation – og frostsikring kan klares på meget mere energivenlige måder end ved at lade varmen køre på 17 grader vinteren igennem. Selvom vedvarende energi og solceller er vejen frem, kan vi kun skaffe nok af den ved også at reducere overforbruget, siger han.



Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079