Djursland når ikke affaldssortering til deadline: Kompleksiteten er helt enorm
Af Benita Dreyer-Andersen
Ny affaldsbeholdere, nye kontrakter og nye skraldebiler på vejene.
Der er meget at gøre for kommunerne, så de kan komme i gang med indsamling af ni affaldsfraktioner ved borgernes bopæle inden deadline, som er udgangen af 2022.
En opgørelse fra Miljøstyrelsen og Niras viser, at 62 kommuner kommer i mål inden årsskiftet. Dermed mangler der 36 kommuner, eller lige over en tredjedel, der må ind i 2023, før at de nye sorteringsordninger kan blive en realitet.
Et par af disse er Nord- og Syddjurs Kommuner. De ejer i fællesskab Reno Djurs, der står for kommunernes affaldshåndtering og dermed også udrulningen af de nye sorteringsmuligheder og alt praktikken bag.
Og der er meget, der skal spille sammen, og mange ender der skal mødes, og derfor kommer de to kommuner først i mål i maj 2023.
Det fortæller vicedirektør i Reno Djurs Hardy Mikkelsen til Kommunefokus.dk.
- Det er indlysende, at vi er nødt til at have biler, beholdere og aftaler om behandling af affald på plads samtidig. Hvis biler og spande ikke passer sammen, er det jo lige meget, og hvis vi heller ikke har nogen til at aftage affaldet for os, så går det hele i stå. Det er utrolig komplekst at få klar samtidig, siger Hardy Mikkelsen.
Lige nu er verden ramt af mangel på materialer og komponenter, og derfor har private leverandører af affaldsbeholdere og skraldebiler også haft svært ved at levere. Og det har været en kæmpe udfordring på Djursland.
- Vi fik at vide, at vi godt kunne glemme alt om at få leveret i løbet af 2022. Så da vores udbudsvinder af affaldsbeholdere kunne levere 1. maj 2023, blev det den dato, hvor de andre ting også skal være i hus, siger han.
Smed alt, hvad vi havde i hænderne
Det er altså ikke fordi, Reno Djurs har sovet i timen, at borgerne må vente med at sortere de ni fraktioner, understreger Hardy Mikkelsen.
- Allerede da klimaplanen kom i juni 2020 kastede vi alt, hvad de havde i hænderne og gik i gang med at planlægge, det der kunne lægges fast ud fra materialet i klimaplanen” fortæller Hardy Mikkelsen. Men meget måtte vente til den endelige lov lå klar, siger han.
- Man regner altid med ændringer mellem sådan en plan og den konkrete lov. Så vi kunne ikke gå rigtig i gang, før lovens præcise formuleringer kom. Derfor måtte vi vente med at starte udbud og indkøb af skraldebiler, fordi vi ikke ville risikere at stå med de forkerte sager, siger han.
Loven kom juleaftensdag 2020, og derefter startede der et stort kommunalt apparat med formulering af udbud af alskens materialer i alt fra bioposer, klistermærker, nye skraldebiler og containere.
Folketinget vedtog, at de ni fraktioner skulle hentes hos borgerne 1. juli 2021, hvilket gav kommunerne seks måneder fra loven kom til at få alt på plads.
Og det var ifølge Hardy Mikkelsen helt urealistisk og en af årsagerne til, at mange kommuner ikke nåede fristen.
- Landspolitikerne overser, at vi som kommuner er underlagt forvaltningsprincipperne. Vi kan ikke bare gå ud at købe for 100 millioner kroner efter forgodtbefindende. Vi skal igennem politiske beslutningsprocesser; vores politiker skal fremlægges forskellige modeller; der er sagsbehandling på udbud, som vi også er forpligtede til at lave, siger Hardy Mikkelsen.
Han efterlyser, at politikerne på Christiansborg stikker en finger i jorden ude hos kommunerne, inden de indfører noget så gennemgribende som nye affaldssystemer i landets kommuner.
- Christiansborg har en eller anden forestilling om, hvordan verden er. Jeg tror, de har antaget, at siden alle kommuner har affaldssortering i dag, er det bare at sætte nogle nye containere op. Men der er et helt apparat omkring de nye fraktioner, der skal være på plads, og det har de ikke haft øje for, siger han.
Og særligt affaldsområdet er komplekst, fordi man bevæger sig på forskellige markeder.
- Biler, containere, poser og piktogrammer er tre-fire forskellige markeder med hver deres udvalg af virksomheder, vi skal navigere i. Det er altså en udfordring, siger Hardy Mikkelsen.
Alligevel var der 12 kommuner, der lykkedes med at komme i mål inden udgangen af 2021, viser opgørelsen fra Miljøstyrelsen.
- Nogle kommuner var heldige, at deres systemer allerede passede med de fraktioner og blandinger, som Affaldsbekendtgørelsen kom med. Det har lettet manøvren for dem, fordi de har haft eksisterende kontrakter, som de bare skulle fortsætte med, siger han.
Arbejdsgang koster kassen
Lige nu mangler Reno Djurs det sidste lille benspænd, nemlig indsamling af tekstilaffald. Den fraktion er udskudt for alle kommuner frem til sommeren 2023, men alligevel skal den tænkes ind allerede nu, forklarer Hardy Mikkelsen.
- Tekstil er så lille en fraktion, at ingen kunne drømme om at have en selvstændig spand til det. Det vil sige, at den skal blandes ind med andet affald. Det kan give udfordringer med afsætning og behandling, og af den grund har lovgiverne også udskudt udmeldinger om, hvordan og hvornår tekstilaffald skal indsamles, siger Hardy Mikkelsen.
Reno Djurs satser på, at tekstil bliver iblandet fraktionen til pap og papir og er ved at få lavet klistermærker til pågældende containere. Men skal man allerede nu producere piktogrammet for tekstil eller vente, til man er sikker?
- Man kunne jo bare sætte en mærke med ”pap og papir” på, men det betyder en ekstra arbejdsgang at få nye klistermærker ud, hvis tekstil skal deri senere hen. Det koster kassen, og vi er samtidig forpligtede til at forvalte borgernes penge bedst muligt. Den regel er vi også underlagt, siger Hardy Mikkelsen.
Artiklen er blevet bragt i Magasinet Forsyning. Læs hele udgivelsen her.
Artiklen er en del af temaet Magasinet Energy Supply.
