23948sdkhjf

Danmarks første batteriskiftestation er åbnet

Better Place-medlemmer kan nu skifte batteri på den første af i alt 20 batteriskiftestationer til elbiler, som åbner hen over de næste måneder.
Stationen på Dynamovej i Gladsaxe ligger, hvor Hillerødmotorvejen og Motorring 3 krydser hinanden – i udkanten af København. Her kan Renault Fluence Z.E.-ejere nu forlænge elbilens rækkevidde ved at udskifte det afladte batteri med et friskt på fem minutter. Det hele foregår automatisk, mens føreren bliver siddende i bilen.

Batteriskiftestationerne udgør sammen med hundredvis af offentlige ladestandere det netværk, der gør elbilen til et reelt alternativ til benzinbilen. Forud er gået et stort og komplekst udviklingsarbejde, og batteriskiftestationen har i de seneste uger gennemgået de sidste omfattende test for at sikre høj driftskvalitet.

- Det er et stort skridt i vores arbejde mod at tilbyde danskerne muligheden for at køre elbil uden at gå på kompromis med rækkevidden. Der ligger mere end fire års internationalt udviklingsarbejde bag, og vi er allerede i fuld gang med afsluttende tests af de næste stationer. Målet er at have hovedparten af netværket i drift i sensommeren og national dækning inden årets udgang, siger Johnny Hansen, CEO, Better Place Danmark.

De næste stationer åbner i Køge, Vejle og Slagelse, og Better Place Danmark fokuserer herefter på at åbne resten af batteriskiftestationerne langs med det såkaldte ”motorvejs-H”, som forbinder de største danske byer. Dermed bliver elbilen for første gang i Europa en mulighed for pendlere og andre, der ofte kører ture som overstiger elbilbatteriets kapacitet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093