23948sdkhjf

Andel er fri af russisk gas med udgangen af måneden

Som konsekvens af den russiske invasion af Ukraine har forsynings- og energiselskabet Andel truffet en række foranstaltninger, der på den korte bane skal gøre selskabet uafhængigt af russisk gas. På den lange bane skal salget af naturgas til privatkunder ved udgangen af 2029.

- Ruslands invasion af Ukraine kan ikke fordømmes stærkt nok. Situationen er dybt foruroligende. Det er nationens fremtid og borgernes velfærd og ret til selvbestemmelse, der er på spil. Samtidig er det en udvikling i regionen, som er stærkt foruroligende for Europa som helhed. Det er ikke kun et angreb på Ukraine, det er et angreb på vores alles tryghed og frihed. Det skal vi reagere kraftigt på, siger adm. direktør Jesper Hjulmand.

Stop for leverancer

Andel har som konsekvens af invasionen i Ukraine stoppet handel med naturgas gennem russiske leverandører, har sørget  for at ingen af Andels øvrige leverandører er russiske og at der indgås ikke nye kontrakter med russiske selskaber i fremtiden.

- Andels energihandelsselskaber har de seneste måneder nedbragt de naturgasvolumener, der handles med russiske leverandører betragteligt og vil i indeværende måned være ude af den sidste leveranceaftale, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Selskabet er dog - i lighed med øvrige aktører på markedet - afhængige af den europæiske gasinfrastruktur og vil frem til efteråret 2022 være nødsaget til i begrænset omfang at benytte lagerfacilitet, hvor Gazprom har et medejerskab på 20 procent.

Aktiv afvikling

Europa og Danmark skal på sigt være uafhængig af russisk gas. Det kræver en markant udvidelse af produktionen af vedvarende energi. Andel ønsker at medvirke til opførelse af mere vedvarende energiproduktion blandt andet ved aktivt at afvikle sine naturgasaktiviteter i energihandelsselskabet Seas-NVE, der har 145.000 naturgaskunder.

- Vi ønsker at hjælpe vores nuværende naturgaskunder på privatmarkedet til en anden opvarmningsform og vi ønsker at afvikle salg af naturgas til private kunder senest ved udgangen af 2029. Vi øger vores ressourcer til kampagner, der informerer om skiftet til grønne opvarmningsforme, siger adm. direktør i Seas-NVE, Ole Vestergaard.

De mange naturgaskunder behøver dog ikke at frygte for forsyningen af naturgas.

- Afhængigt af, hvordan krigen i Ukraine udvikler sig, og hvad konsekvenserne bliver af de internationale sanktioner, vil forsyningen fortsætte. Vores nye initiativer for gasmarkedet betyder ikke, at vi lader vores naturgaskunder i stikken. De kunder, der ønsker at overgå til andre opvarmningsformer, vil vi hjælpe med attraktive løsninger. Kunder, som ønsker at forblive på naturgas, kan forblive frem mod udgangen af 2029, siger Ole Vestergaard.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093