23948sdkhjf

Vindmøllepark opgivet

Naboer til en kommende vindmøllepark lod sig ikke formilde trods løfte om millionbeløb til lokalsamfundet. Dansk Vindenergi tager nu konsekvensen og opgiver vindmøllepark nær Brønderslev.
I den lille nordjyske by Manna tæt ved Brønderslev har beboerne de seneste måneder kæmpet indædt imod etableringen af en vindmøllepark – og nu ser det ud til, at deres ønske bliver opfyldt.

I hvert fald har projektmager Niels Mejlholm fra Dansk Vindenergi trukket sin ansøgning til Brønderslev kommune tilbage. Dermed slap kommunen for at afvise sagen.

- Der er ikke basis for at opføre møller i det område, med den modstand, der er, siger formand for miljø- og teknikudvalget, Mikael Klitgaard (V), til Nordjyske.dk.

Tilbudt million i kompensation
I et forsøg på at formilde beboerne og skaffe opbakning til projektet tilbød Dansk Vindenergi sammen med tre lokale lodsejere tidligere på året at donere én million kroner til lokalt foreningsarbejde som et engangsbeløb suppleret med yderligere 100.000 kroner om året.

- Vi vil gerne være på god fod med lokalsamfundet, når der bliver sat store vindmøller op på vores jord, lød det dengang fra, Bjarke Bjerg, én af de tre lodsejere til P4 Nordjylland.

Men penge eller ej, så ville lokalsamfundet ikke acceptere en etablering af de store møller.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078