23948sdkhjf

Milliardoverskud i vanskeligt år: Ørsteds kraftvarmeværker og gasforretning klarer sig godt

Energiselskabet Ørsted kommer ud af 2021 med et driftsresultat på godt 24 milliarder kroner. Det er knap seks milliarder bedre end året forinden.

Nettoresultatet for perioden er dog væsentigt lavere end året forinden. I 2021 udgjorde det 10,9 milliarder kroner, men det i 2020 landede på 16,8 milliarder kroner.

Resultatet inkluderer en avance på 8,5 mia. kr. fra det delvise frasalg på 50 procent af Borssele 1 & 2 og Greater Changhua 1. Driftsresultatet eksklusive disse nye partnerskaber udgjorde 15,8 mia. kr. sammenholdt med Ørsteds forventning ved årets begyndelse på 15-16 mia. kr.

- Vi har dermed levet op til vores forventninger og leveret stærke økonomiske resultater på trods af uforudsete negative påvirkninger i årets løb, herunder lavere vindhastigheder, den europæiske energikrise og hensættelser som følge af opdaterede beregninger af wake-effekten og udfordringer med kabelbeskyttelsen på nogle af vores havvindmølleparker. Det stærke resultat skyldes, at vores kraftvarmeværker og vores gasforretning har klaret sig exceptionelt godt, skriver Ørsted i en pressemeddelelse. 

For regnskabsåret 2022 forventer Ørsted et lidt mindre driftsresultat end det netop realiserede. 

- Vi forventer, at driftsresultatet for 2022, eksklusive nye partnerskaber, vil ligge på 19-21 mia. kr., positivt påvirket af en øget aktivitet fra nye vindmølleparker og solcelleanlæg. Bruttoinvesteringerne for 2022 forventes at udgøre 38-42 mia. kr., hvilket afspejler et højt aktivitetsniveau inden for vores udbygning af vedvarende energi, siger CEO Mads Nipper. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109