23948sdkhjf

Solenergi som 20 atomkraftværker

Tyske solkraftværker satte i sidste weekend verdensrekord, da de i flere timer producerede 22 gigawatt. Det svarer til næsten halvdelen af landets energiforbrug.
Flere gange i løbet af sidste uge nåede de tyske solkraftværker op på at producere 20 gigawatt, men det var først i weekenden, at de kom over det og slog rekorden, skriver Ingeniøren.

Da solen stod højest fredag og lørdag producerede de tyske solkraftværker tilsammen hele 22 gigawatt kontinuerligt over flere timer. Det svarer til den effekt, der kan opnås fra 20 atomkraftværker, der kører på fuld kapacitet, skriver Reuters ifølge Ingeniøren.

Om lørdagen, mens fabrikker og lignende var lukkede, dækkede solenergien halvdelen af landets strømforbrug, mens den om fredagen dækkede knap en tredjedel af forbruget.

Tyskland har over de senere år udbygget sin solenergikapacitet, og i kølvandet på Fukushima-katastrofen sidste år har tyskerne besluttet, at alle Tysklands atomkraftværker skal lukkes ned. Otte af dem er allerede lukket, og de resterende ni skal lukkes inden 2022, skriver Ingeniøren.

I Tyskland er der i dag installeret 26 gigawatt solenergikapacitet, dermed har Tyskland næsten lige så stor kapacitet som alle verdens øvrige lande tilsammen. Solenergien dækker årligt omkring 4 procent af landets strømforbrug.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078