23948sdkhjf

Klar besked til biogasselskab: Få styr på stanken ellers må I ikke udvide

- I får ikke lov til at udvide, før I kan vise, at I har helt styr på udledninger. Især lugte.

Det er den klare melding fra Vesthimmerlands Kommune til Vesthimmerlands Biogas i Haubro mellem Farsø og Aars.

Det skriver Nordjyske.

Her reagerer man på to uheld, der i september skabte en del opmærksomhed om det store anlæg, der i sommer rundede sin første årsdag.

Først revnede en af de store presseninger, der ligger over de store biomassetanke. Dernæst skød en stor flamme op over samme tank. Begge dele medførte en fæl stank i området.

- Både for deres egen og naboernes skyld skal de vise, at de kan styre anlægget uden problemer. Det skal alle virksomheder, siger formanden for teknik- og miljøudvalget, Anders Kær (S) til Nordjyske.

Uheldene sker netop som Vesthimmerland Biogas går efter en udvidelse, der næsten vil fordoble den mængde af biomasse anlægget kan behandle på årsbasis.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune også i denne uge givet tilladelse til udvidelsen med det forbehold, at "Administrationen ikke giver en miljøgodkendelse, inden der har været en længere periode uden nævneværdige utilsigtede hændelser".

Hvor lang den periode er, er der ikke sat dage, uger eller måneder på.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079