23948sdkhjf

Samsø vinder FN-klimapris som det første lokalsamfund i verden

FN har hædret Samsø og Samsøs Erhvervsakademi arbejdet for klimaet med prisen om "Climate Leader". Det skriver Samsø Kommune i en pressemeddelelse.

Det er første gang, at noget lokalsamfund i verden er blevet tildeldt den pris. Samsø blev i 1997 udnævnt til at være Danmarks vedvarende energi-ø, hvilket var startskuddet til en indsats, som 10 år senere resulterede i, at øen var selvforsynende med vedvarende energi.

Det arbejde bliver nu hædret.

- Jeg glæder mig til at deltage i prisoverrækkelsen på vegne af Samsø. Samtidig ser jeg prisen som et godt springbræt til det store arbejde, der ligger foran os. Vi står overfor at skulle aktivere en ny klimahandlingsplan, og prisen giver et godt rygstød til den proces. Prisen viser andre, at det nytter at gøre en forskel. Samsø kan som foregangssamfund vise vejen for andre i Danmark såvel som i resten af verden. Prisen er en anerkendelse af, at Danmark er i førerfeltet globalt, når det kommer til at adressere klimaforandringer, og i Danmark er Samsø i førerfeltet, siger borgmester Marcel Meijer (S).

FN uddeler hvert år priser, som anerkender global klimahandling. I år er der tilføjet en ny kategori, "Climate Leader", på nationalt, regionalt og kommunalt niveau, hvoraf Samsø tildeles den kommunale. Prisen uddeles ved COP26, der afholdes i Glasgow i starten af november.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093