23948sdkhjf

Dansk Biogasrådgivning skifter navn

Den 1. september 2021 har Dansk Biogasrådgivning skiftet navn til Nordic Green Engineering.

Dansk Biogasrådgivning blev etableret som et datterselskab til Dansk Energirådgivning i 2013. De to virksomheder fusionerede senere hen i 2017, men sidste år blev de splittet i to, således at Dansk Energirådgivning og Dansk Biogasrådgivning i dag er to selvstændige selskaber.

Nu har Dansk Biogasrådgivning taget skridtet videre og ændret navn til Nordic Green Engineering.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Dansk Biogasrådgivning har de sidste år opbygget kompetencer indenfor etablering, drift og service af biogasanlæg – kompetencer som selskabet nu vil anvende på nye forretningsområder, nærmere bestemt industri samt handel og servicebranchen.

Navneændringen sker således med henblik på at bygge videre på det solide fundament, som virksomheden har og dermed tiltrække virksomheder, som ikke før har set virksomheden som en indgangsvinkel til eksempelvis myndighedsbehandlinger og bæredygtighedscertificeringer.

Men det betyder også at selskabet vil mere end biogas. 

- Vi kommer fra biogas, men vi vil gerne noget mere, og vi har allerede både kompetencerne og ydelserne. Navneændringen skal være med til at ruste virksomheden yderligere til at indtage større markedsandele både nationalt og internationalt. Allerede nu er vi etableret i Tyskland igennem datterselskabet Gre Gas, der kommer af Green Gas Assistance, men ambitionen er også at blive etableret i Sverige, da det kan blive et nyt stort forretningsområde for os, siger Per Jensen, adm. direktør ved Nordic Green Engineering.

Ny direktør

Navnet er ikke det eneste nye selskabet har at byde på. 

Administrerende direktør Per Jensen tog i april over efter Claus Berggren, der fik syv måneder på direktør-posten.

Per Jensen er dog kun indsat som konsitueret direktør, indtil selskabet har fundet en erstatning for Claus Berggren.

(Forsidefoto: Colourbox)

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078