23948sdkhjf

SK Forsyning afventer politiker-ja til to-cifret millioninvestering

Slagelse Kommunes miljø-, plan- og landdistriktsudvalg skal på sit næste møde beslutte om SK Forsyning må opføre et helt ny varmepumpeanlæg i forbindelse med selskabets forholdsvist nye varmeværk i Halsskov. 

Det drejer sig om en investering på 90 millioner kroner i en 10 MW luft-til-vand varmepumpe, der skal etableres i en helt ny bygning øst for det eksisterende værk i Halsskov. 

Det fremgår af dagsordenen for mødet i udvalget samt den projektbeskrivelse SK Forsyning tidligere har sendt til kommunen. 

Baggrunden for udbygning af kapaciteten er, at SK Forsyning står overfor en udvidelse af sit fjernvarmenet i både Halsskov og Korsør, hvilket gør det eksisterende varmeværk med sin effekt på 14 MW for lille. 

Etableres varmepumpen vil det reducere SK Forsynings biomasse- og naturgasforbrug til det halve, fremgår det ligeledes af dagsordenen.

SK Varme indsendte allerede i marts 2021 projektforslaget til politisk behandling. 
Siden har projektforslaget været i høring hos de berørte selskaber (Zeanet, Evida), som ikke har indvendinger.

Administrationen i kommunen anbefaler at udvalget godkender projektforslaget.

- Hvis man se på hvad der er en fornuftig løsning når fjernvarmesystemet i Korsør og Halsskov er udbygget, viser det sig at det samfundsøkonomisk er den billigste løsning af etablere en varmepumpe, frem for at SK bliver ved med at bruge de eksisterende varmeanlæg. I disse beregninger viser det sig at projektforslaget har et samfundsøkonomisk robust overskud på 92 mio. kr., fremgår det af dagsordenen. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079