23948sdkhjf

Turbo på temaaftener om solceller

Første kvartal viser gode takter for salget af solceller hos det randrusianske energiselskab Verdo, der nu fremskynder temaaftener om solceller i Jylland efter fuldt hus og ventelister til afholdte arrangementer på Sjælland.
Solceller er på vej til at blive allemandseje. Efterspørgslen er eksploderet, og boligejerne er klar til at investere i et solcelleanlæg, der helt eller delvist kan dække boligens elforbrug. Verdo sætter derfor nu ekstra fart på temaaftener om solceller for at efterkomme efterspørgslen.

- I starten af 2011 har vi afholdt temaaftener på Sjælland, og interessen har været så stor, at vi har måttet oprette ventelister. Nu udbreder vi så konceptet til det jyske, forklarer Salgs- og Områdechef hos Verdo, Anders Svindborg Pedersen.

Siden 2011 er salget af solceller hos det randrusianske selskab steget markant, og arbejdet med at installere anlæg er i fuld gang.

- I første kvartal 2012 har vi allerede solgt 10 gange så mange anlæg til private sammenlignet med 2011. Vi kan konstatere, at flere og flere jyske familier vil have strøm fra solen. Vores ambition for 2012 er at udbygge vores position på markedet som den seriøse leverandør, der lægger stor vægt på den personlige rådgivning, så kunden investerer i den helt rette løsning, siger Anders Svindborg Pedersen fra Verdo.


Det betaler sig
Hos Verdo forstår man godt den eksplosive efterspørgsel på solceller. Især økonomiske aspekter betyder, at flere husejere overvejer at producere deres egen elektricitet med hjælp fra solen.

- Investeringer i solcelleanlæg er blevet attraktiv, ikke mindst fordi solcellerne er faldet ca. 50 procent i pris over de seneste to år. Dette, kombineret med nettomålerordningen og stigende energipriser, giver de allerfleste boligejere en tilbagebetalingstid på anlægget fra 7–9 år. Det er boligejerne meget opmærksomme på, og det gør investeringslysten endnu større, lyder det fra Anders Svindborg Pedersen fra Verdo.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078