23948sdkhjf

Solenergi fra rummet

Nyt koncept med modulær solsatellit skal gøre det rentabelt at opsamle solenergi i rummet og sende den ned til Jorden. NASA undersøger i øjeblikket konceptet.
I årtier har forskere snakket om at udnytte satellitter til opsamling af Solens energi i rummet og sende den til Jorden. Herved får man en større effektivitet, men omkostninger, kompleksitet og økonomien i sådanne projekter har været begrænsende faktorer, det skriver Ingeniøren.

Nu ser det imidlertid ud til, at muligheden for at hente solenergi fra rummet til en fornuftig pris er rykket nærmere. I USA kan det nye koncept, SPS-Alpha (Solar Power Satellite via Arbitrarily Large PHased Array), måske blive et gennembrud.

Solsatellit af mange små dele

SPS-Alpha, der bliver udviklet under NASAs teknologiprogram, er styret af direktør John Mankins fra Artemis Innovation Management Solutions i Santa Maria, Californien. Firmaet blev udvalgt af NASA i august sidste år til at udvikle det første praktiske koncept til en solenergisatellit.

Ifølge John Mankins har SPS-Alpha en række fordele frem for andre solsatellitkoncepter. For det første er der ikke brug for et kæmpe kredsløb til at håndtere store energimængder på en gang, hvilket gør solsatellitten billigere. Herudover kan solsatellitten samles af mange små dele, som hver især ikke vejer mere end 50 til 200 kilo. Disse dele kan masseproduceres, hvilket vil mindske fremstillingsomkostningerne dramatisk, skriver Ingeniøren.

Ifølge John Mankins er det næste skridt nu at udvikle en prototype på et af modulerne og vise, at princippet virker. Artemis Innovation Management Solutions har fået en etårig udviklingskontrakt af NASA til at foretage en detaljeret analyse af konceptet og gennemføre en række tilhørende eksperimenter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063