23948sdkhjf

Intelligent elnet vil give danske arbejdspladser

Der ligger et stort potentiale for Danmark, hvis det intelligente elnet – det såkaldte smartgrid – bliver til virkelighed.
Dansk Energi har fået foretaget en analyse, som Deloitte og McKinsey har udarbejdet. Analysen viser, at 90 virksomheder står klar i kulissen til at engagere sig i et branchefællesskab, der kan danne rammerne for at opbygge et intelligent elnet her i landet.

- Der ligger et meget stort potentiale her for Danmark. De meget store ambitioner, vi har for at indføre vedvarende energi herhjemme, kan kun lade sig gøre i praksis, hvis man samtidig investerer i intelligente elnet, siger vicedirektør i Dansk Energi, Anders Stouge til dagbladet Børsen.

Som almindelig elforbruger vil fremtidens intelligente elnet betyde, at et computerstyret elnet vil tage styringen over elforbruget, således at de enheder, der kræver meget energi, først bruger strøm når elprisen er lav.

Mikkel Boe fra Deloitte vurderer, at der skal investeres på tre fronter; elbiler, smartgrid og alternative vedvarende energiformer der kan supplere vindmøllerne. Det vil give det bedste grundlag for at Danmark kan blive foregangsland på denne front.

Ses der på jobsituationen, så lyder vurderingen fra rådgivningsvirksomheden, at det intelligente elnet vil have flere arbejdspladser med i kølvandet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078