23948sdkhjf

Afskedigelser hos Himmerlands Elforsyning

Medarbejderne hos den nordjyske forsyningsvirksomhed nedlagde onsdag arbejdet som følge af afskedigelserne.
I alt otte medarbejdere i HEF’s entreprenørdivision er blevet afskediget som følge af faldende aktivitet. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

Derfor nedlagde de ansatte i afdelingen onsdag arbejdet i protest mod, at tillidsrepræsentanterne ikke var blevet orienteret ordentligt forud for afskedigelserne. Administrerende direktør Jan Ravn erkender problemet.

- Tillidsmanden var for nogle uger siden blevet orienteret om, at det kunne blive nødvendigt at tilpasse bemandingen i entreprenørafdelingen. Det blev aftalt, at han ville få besked først, hvis det blev aktuelt. Men han var på ferie, og uheldigvis nåede to afskedigelser at blive meddelt, inden vi havde fået fat på tillidsmandens stedfortrædere, siger Jan Ravn til Nordjyske Stiftstidende.

De ansatte i entreprenørafdelingen valgte dog at genoptage arbejdet senere på dagen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078