23948sdkhjf

Minister så på bølgekraft

Martin Lidegaard lagde i går lagt vejen forbi Hanstholm.
Mens de afgørende forhandlinger om et energiforlig er på trapperne, havde klima-, energi- og boligminister Martin Lidegaard lagt vejen forbi Hanstholm, hvor han blandt andet kastede et nærmere blik på Wave Star’s bølgekraftanlæg. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

Og det var ikke en ren fornøjelsestur, Martin Lidegaard var på. Efterfølgende gav han udtryk for, at netop bølgekraft vil blive en del af den kommende forligstekst.

Derudover er der også stor sandsynlighed for, at der bliver fundet støttekroner til etableringen af det nationale testcenter for bølgekraft, DanWec, i netop Hanstholm. Dette har nemlig været en af mærkesagerne for Enhedslisten i forhandlingerne. Og det vækker naturligvis glæde i Hanstholm.

- Ministeren bør hæfte sig ved, at der allerede er stor privat kapital i udviklingsarbejdet, og at det er væsentligt at samle udviklingsinitiativerne - både når vi taler vind og bølger, sagde borgmester Lene Kjelgaard Jensen, der også er formand for DanWec-fonden til Nordjyske.

Martin Lidegaard benyttede også turen i det nordvestjyske til at tage et smut forbi vindmølle-testcentret i Østerild.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062