23948sdkhjf

De skal passe på Energinets bygværker i hele Danmark

I en underentreprise for Cowi har CG Jensens to divisioner Anlæg Vest og Betonrenovering indgået en femårig aftale omkring vedligehold af Energinets bygværker i hele Danmark. Det oplyser anlægsentreprenøren på sin hjemmeside. 

Aftalen strækker sig over de næste fem år og dækker diverse markarbejder på blandt andet fundamenter til strøm- og vindmøllemaster. 

Opgaverne kommer til at spænde vidt og omfatter grave- bore- og huggeopgaver i forbindelse med vedligehold, undersøgelser og eftersyn af Energinets bygværker. 

- Faktisk var det Cowi i Odense, der oprindeligt henvendte sig til os, fordi de var på udkig efter en entreprenør, som dækker opgaver i hele landet. Desuden er det en type arbejde, vi er rigtig gode til, og det betyder meget, at vi har divisioner, som kan rykke ud til opgaver i alle dele af landet fra henholdsvis Harlev, Odense og Glostrup, fortæller projektchef Jesper Juel Petersen fra Anlæg Vest, CG Jensen, der har været med til at hive kontrakten i hus.

Han påpeger, at der ud over de første fem år er mulighed for yderligere tre års forlængelse af kontrakten.

Betonrenoverings-divisionen vil som udgangspunkt dække de opgaver, der er placeret på Sjælland og Lolland-Falster, mens Anlæg Vest tager sig af opgaverne i Jylland og på Fyn.

Division Betonrenovering har allerede udført første opgave i forbindelse med CG Jensens entreprise. På Stigsnæsværket ved Skælskør har de boret forskellige prøver af et gammelt fundament til en transformerstation, som skal tilstandsvurderes.

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126