23948sdkhjf

Horsens vil vise EU hvad bæredygtighed er

Eldrevne transportkøretøjer, smart grids og nye højteknologiske løsninger inden for sporing. Det er blot nogle af de mange løsninger, som Horsens vil præsentere EU-delegerede og hele offentligheden for på en erhvervsmesse, når byen overtager værtskabet for EU-topmøderne fra midten af april.
Erhvervsmessen har fået overskriften Green Expo Horsens, og den røde tråd igennem udstillingsmessen, samtlige events og aktiviteter bliver ”bæredygtighed”.

- Med Green Expo Horsens får virksomhederne muligheden for at få en attraktiv plads på en international udstillings-platform. Det er chancen for at vise sine løsninger frem for blandt andet ministre, embedsmænd og pressen, ligesom det er en unik mulighed for at netværke. Vi er p.t. i dialog med mange virksomheder og håber på, at rigtig mange har lyst til at være med, siger projektleder Jacob Vind fra Insero Business Services, der står bag Green Expo Horsens i samarbejde med Horsens Kommune, Energi Horsens Fonden, Horsens Erhvervsråd og VIA University College.

Green Expo Horsens får plads til 50 stande, og en af disse bliver bemandet af Energi Horsens Fonden, der vil benytte lejligheden til at vise bæredygtigheds-investeringer frem.

- I Energi Horsens Fonden investerer vi blandt andet i iværksættervirksomheder med globalt vækstpotentiale. Her er Green Expo Horsens en unik mulighed for at vise hele Europa, hvad det er for nogle innovative løsninger og projekter, vores portefølje- og klyngevirksomheder er på vej med, siger Mogens Vig Pedersen, direktør for Energi Horsens Fonden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079