23948sdkhjf

Stor energikoncern tester alle ansatte for corona

Her til morgen bliver 450 ansatte i energikoncernen Ewii testet for corona. 

Med et negativt svar i hånden kan de ansatte således møde ind på arbejde torsdag - såfremt man ikke er utryg og ikke er i nær kontakt med personer i risikogruppen.

Det skriver Fyens.dk

Ewii vælger dermed at se bort fra Statstministerens opfordring til at private arbejdsgivere sender folk hjem for at arbejde. 

- Når vi siger, at ansatte skal arbejde hjemme, så siger vi, at det er usikkert at være på arbejde, og sikkert at være hjemme. Det er en uansvarlig holdning som arbejdsgiver. Vi må indrette arbejdspladsen efter en sygdom, vi skal leve med i lang tid, og det kræver noget ekstra. Det handler om afstand, afspritning og at vi hele tiden indskærper, at vi overholder reglerne. Vi har fulgt Sundhedsstyrelsens regler 100 procent, men vi har ikke fulgt statsministerens opfordring, siger administrerende direktør Lars Bonderup Bjørn.

Han fortæller at Ewii indtil nu har haft fire smittede medarbejdere - og at ingen af dem har båret smitten videre internt i koncernen. 

De ansatte bliver testet i løbet af onsdagen og får svar senest onsdag aften. 

Det koster Ewii 150.000 kroner at lade de 450 ansatte teste.

(Forsidefoto: Colourbox)

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109