23948sdkhjf

Klumme: Kommunale regler bremser udviklingen

Kommunernes helhedsvurdering af planlagte husstandsmøller giver problemer for husstandsvindmøllebranchen.
Klumme af Morten Victor Petersen, formand for Brancheforeningen for Husstandsvindmøller.

Det kræver tilladelse at opføre en vindmølle – uanset størrelse. Alle ønsker om at opføre husstandsvindmøller skal derfor anmeldes til kommunen efter Byggeloven. Kommunen skal herudover lave en helhedsvurdering af møllens højde, afstand til skel m.m. jf. kapitel 2 i Bygningsreglement BR10.
Den helhedsvurdering giver problemer for husstandsvindmøllebranchen.

Reglerne på området er fastlagt i loven, men der er tilsyneladende flere steder opstået lokale kommunale regler og vejledninger, som ikke er funderet i nogen lovgivning, og som bruges blindt i stedet for den krævede helhedsvurdering af den konkrete sag.

Når en kommune skal afgøre, om en husstandsvindmølle må stilles op, er der naturligvis mange interesser at tage hensyn til. Men det betyder ikke, at en kommune bare kan lave regler, der reelt lægger hindringer i vejen for at få husstandsvindmøller op – kommunalbestyrelserne er jo ikke hævet over loven. Normalt er det støjnormerne, der sætter rammerne (og grænserne) for en mølles placering, men nu laves tilsyneladende nogle skøn fra kommunernes side, som løbende stadfæstes til en general praksis på området. Jeg er f.eks. bekendt med en konkret kommune, der har lavet en vejledning – eller en regel om man vil – om at der skal være en afstand på 25 meter mellem hus og vindmølle. Og sådan en regel har altså ikke medhold i nogen lov, jeg kender.

Det er vores oplevelse, at sagsbehandlingen i kommunerne er meget forskellig, og på et så nyt område som vores er det jo helt naturligt, at kommunerne snakker sammen for at dele erfaringer. Men når det så resulterer i, at misforståelser og fejlgreb spreder sig fra kommune til kommune, så er de restriktive på et forkert grundlag.

Jeg tror desværre, at dette er en konsekvens af, at nogle politikere ikke ønsker decentrale energiløsninger men satser enøjet på centrale løsninger. Nogle mener at vide, at de små anlæg samfundsøkonomisk betragtet ikke kan bidrage på samme måde som store anlæg. Men sådan er det selvfølgelig ikke – vi må og skal tage alle midler i brug, hvis vi skal slippe ud af fælden med de fossile brændsler. Vi har ikke råd til andet.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062