Klumme: Spar 20 milliarder kroner på vindkraft 2012 til 2020.

Klumme af Preben Maegaard, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi.

Billigere elforsyning med landbaserede vindmøller vil samtidig gøre de danske eksporterhverv mere konkurrencedygtige.

De dramatiske besparelser opstår, fordi hver kilowatttime fra havet koster dobbelt så meget at producere som landbaseret vindkraft. Nye store vindmøller på land har ofte en kapacitetsfaktor, Cp, på 40-45%, hvilket nærmer sig havvindmøllernes Cp. Men landbaserede vindmøller har en indbygget prisfordel. Ved en havvindmølle andrager udgiften til selve vindmøllen ca. 40%; resten er infrastruktur. På en onshore vindmølle udgør udgiften til vindmøllen ca. 80% af den samlede investering. Samtidig har offshore højere driftsomkostninger.

Konsekvensen af at placere vindmøllerne på land er, at i 2020 og hvert år derefter vil der komme en besparelse på 5 milliarder kroner ved at vælge den billigste løsning. Det er langt mere end de beløb, der forhandles om i den aktuelle energipolitiske situation.

Det danske elforbrug er på ca. 36 TWh (36 milliarder kWh) om året. For at komme op på de planlagte 50 % vindkraft, skal der i 2020 produceres 18 TWh vindkraft. Det er 10 TWh mere end de nuværende årlige 8 TWh fra vinden. Det betyder 12 til 14 nye vindmøller på 2 MW pr. kommune i Danmark.

Dersom man lader man ejerskab og drift af de landbaserede vindmøller blive en forsyningsopgave for de lokale forbrugerejede eller kommunale selskaber, vil der være en yderligere besparelse på 1 milliard kroner om året, idet man kan betragte de lokale grønne fonde som en del af den offentlige sektor.

Med afvigelser fra kommune til kommune kan man sagtens finde plads til 12 til 14 store vindmøller frem til 2020, når det bliver klart for lokalbefolkningen, at indtægten fra vindmøllerne af kommunerne er øremærket til energirenoveringer af offentlige bygninger som skole, børnehaver, plejehjem, sygehuse, til at hjemmepleje får elbiler og andre opgaver, der er til gavn for alle borgerne. Dermed opnås den nødvendige, lokale accept hos kommunalpolitikere og befolkningen, som ikke mindst ved opstilling af vindmøller i praksis har vist sig at være altafgørende.

Især i udkants Danmark kan der endog blive kapløb om at opstille mange store vindmøller, fordi salget af grøn el giver kommunerne så kan gennemføre investeringer, der ellers ikke ville have været råd til. For en kommune som Thisted, hvor man planlægger at opstille ca. 40 nye, store vindmøller vil den grønne fond årligt kunne disponere over ca. 40 millioner kroner, der vil komme hele lokalsamfundet til gode.