23948sdkhjf

Frosten forsinker borebisserne i Kvols

Kontrakten mellem Viborg Geotermi og tyske Hekla Energy granskes for at finde ud af, hvem der betaler, når boret i Kvols står stille.
Da man for et par uger siden påbegyndte boringen efter varmt vand i undergrunden ved Kvols drillede frosten. Siden er det blot blevet værre, og boret har stået mere eller mindre stille i en lille uges tid, skriver Viborg Stifts Folkeblad.

- Vinteren har drillet en hel del. Boremudderet, der bliver varmet op i en container og derefter ledes ned i borerøret, fryser til ved en bøjning, forklarer Henry Juul Nielsen, fjernvarmedirektør og talsmand for Viborg Geotermi.

Læs: Så bores der efter varmt vand i Viborg

Kontrakt nærlæses
Borearbejdet koster ca. 260.000 kroner i døgnet, og lige nu gransker Viborg Geotermi sin kontrakt med tyske Hekla Energy for at finde ud af, hvem der skal betale, og hvor meget der skal betales, når arbejdet på grund af vejrlig ligger stille.

Det er Hekla Energy, der forestår arbejdet på borepladsen.

Forsinkelse ikke på tale
Henry Juul Nielsen siger til avisen, at arbejdet – de vanskelige vinterforhold taget i betragtning – skrider planmæssigt frem.

Hvorvidt frosten kommer til at betyde en forsinkelse i sidste ende, mener Henry Juul Nielsen, at det er for tidligt at udtale sig om.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093