23948sdkhjf

Dansk biomasseteknologi rykker ind i fransk fjernvarmesektor

Dall Energy fra Hørsholm kan i dag åbne sit første biomasse-fjernvarmeværk i Frankrig. Det sker i samarbejde med den franske fjernvarmegigant Dalkia. 

Anlægget ligger i Rouen nordvest for Paris og indvies i overværelse af den danske ambassadør i Frankrig Michael Starbæk Christensen og Dalkias CEO Sylvie Jéhanno.

Flere til

Den franske fjernvarmeforsyning er i gang med en gennemgribende omstilling, hvor kul og naturgas erstattes som energikilde af lokal bæredygtig overskudsbiomasse. 
Og her er Dall Energy godt i gang med at indtage en nøglerolle. 

Sideløbende med åbningen i Rouen arbejder Dall Energy nemlig i tæt dialog med Dalkia om en række andre lignende fjernvarmeværker.

- Vi tror, der er tre afgørende grunde til, at Dalkia valgte os. For det første er vores anlæg så miljøvenligt, at vi ikke skal installere støv-filtre for at opfylde de skærpede lovkrav.   For det andet kan vores teknologi håndtere biomasse, som er vanskeligt at afbrænde for traditionelle teknologier, og for det tredje kan vores anlæg regulere virkeligt langt ned i last om sommeren, hvor varmebehovet er minimalt , siger Jens Dall, der er administrerende direktør i Dall Energy.

Lokal og bæredygtig biomasse

Den Franske energistyrelse støtter omstilling fra fossil energi til biomasse, og kræver derfor at biomassen skal være lokal og bæredygtigt.

Den franske grønne omstillingsproces passer ind i den strategi, som Dall Energy har lagt for de værker virksomheden har opført og er i gang med at opføre i Danmark.

- Det har været afgørende og et krav fra de franske myndigheder, at energikilden skal være lokal bæredygtig biomasse. Derfor vil varmen hovedsalig komme fra lokalt overskudstræ og grønt haveaffald,siger Jens Dall.

Samarbejdspartneren Dalkia er med 12.000 ansatte og 440 fjernvarmeværker ikke bare Frankrigs, men Europas største fjernvarmevirksomhed. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078