Vindmølleindustrien: 8.000 arbejdspladser er i spil

Holger Skjerning, REO

Rapporter upassende indhold

OK, 8000 ekstra arbejdspladser. Det lyder da fint, men er helt useriøst!
Tallet skal modregne de tabte arbejdspladser, der skyldes, at mange virksomheder flytter til udlandet, når elprisen stiger.
De mange vindmøller - og biomasse-backup-kraftværker, der skal bygges leverer strøm, der er 2-3 gange dyrere end kraftværkerne i udlandet, hvor store dele af el-produktionen kommer fra vandkraft og kernekraft. Ifølge OECDIEA/NEA-rapporten "Cost of Generating Electricity", marts 2010, koster strømmen fra landvindmøller ca. det dobbelte af kernekraft i Europa. Korriger vi til havvindmøller (+ ca. 50%), havner vi på tre gange dyrere vindkraft end kernekraft.
Så vi er i fuld gang med at svække vores konkurrenceevne. Og "den lysegrønne vej" vil tværtimod mindske beskæftigelsen i Danmark. Har man regnet på det?

kaj møldrup christensen

Rapporter upassende indhold

Vi må stå sammen om grøn vækst og udvikling
De chokerende indskrænkninger og masse-fyringer hos Vestas, som også rammer hårdt flere steder i Danmark, sætter en tyk, sort streg under den borgerlige bloks halvhjertede politik på energi- og miljø-området.

Kursen er blevet så skæv, at også seks af Venstres borgmestre har reageret skarpt mod partiets nej til at deltage i en bred, fornuftig aftale om vores energi-politik.

Vi må håbe, at Lars Løkke Rasmussen op andre i partiets top lytter til de advarende ord: ”Meget står på spil. Vi skal have truffet langsigtede beslutninger. Hvis det ender med et smalt forlig, vil mange investorer holde sig tilbage, fordi de ikke kan være sikre på vilkårene i fremtiden.

I løbet af de kommende otte år skal 135.000 job etableres alene ved at sætte flere vindmølle-parker op i Nordsøen, når man taler EU. Og dem skulle vi gerne have en stor part af i Danmark”.

Bredt forlig efterlyses
Dansk Energi, Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer og andre af erhvervslivets organisationer anbefaler indtrængende et bredt, langsigtet forlig. Det skal være ”et solidt fundament for vækst og udvikling i Danmark med afsæt i den nødvendige grønne omstilling hen imod markant mere vind og biomasse, der ønskes af alle”.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt er også bestyrtet over fyringerne, men har understreget, at de hverken får lov til at bremse satsningen på et grønt erhvervsliv i Danmark eller topprioritet til en grøn dagsorden under det danske formandskab. Det handler ikke kun om at gøre noget godt for miljøet, men også om vækst og beskæftigelse.

Det gik den gale vej
Den gamle regering og Dansk Folkeparti er adskillige gange i årenes løb blevet kritiseret for alt for lidt ambitiøse visioner for klimapolitikken. Til kritikerne hører formanden for Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling, fhv. formand og chef for Grundfos-koncernen, Niels Due Jensen, og formanden for Det Økologiske Råd, Christian Ege.
De er værd at lytte til - i modsætning til Holger Skjerning og hans blinde modstand mod vindkraft og støtte til kul- og kernekraft.

Meget gik den gale vej med stigende CO2-udledninger, stigende energiforbrug, stigende kulforbrug, færre penge til miljøet og stagnering i udviklingen i vedvarende energi. Vindmølleindustrien konstaterede ligefrem på sin hjemmeside: “Opstillingen af vindmøller i Danmark er reelt gået i stå.”

Der er stadig utroligt meget at indhente på energi- og miljø-området, så lad os nu komme på sporet igen med et bredt og visionært forlig i Folketinget om en markant og nødvendig omstilling til mere vedvarende energi!
Her kan skabes masser af de nye job, som vi mangler hårdt.

Kaj Møldrup Christensen
Fuglebakken 10, Stevnstrup.
Tidligere medlem af Råd for Energi
og Miljøteknologi i Regin Midtjylland.

Per Dalgaard

Rapporter upassende indhold

Der er INTET, absolut intet, der kan få hard core socialdemokraten Kaj Møldrup Christensen til at ændre holdning, endsige udtale noget der nærmer sig blot en lille kritik at det Socialdemokratiet siger eller gør. Sådan blot til information. Hele denne grønne bølge, som skal frelse Danmark, er ren fantasi. Selv de fakta Holger Skerning fremfører, stryger blot hen over hovedet på Kaj Møldrup.
Det kommer til at se sort ud for dansk erhvervsliv i årene fremover. Den fornuft der vil ligge i at sørge for en billig, stabil, effektiv og miljømæssig forsvarlig energiforsyning, sådan som verdens mest effektive kraft- varmeværker leverer i Danmark, er den nuværende regering ligeglade med. De vil være så grønne, at de i udlandet kan prale med, hvor korrekte vi er. Og så håbe, at de i udlandet vil gøre som os. Det kunne de aldrig drømme om. De jubler, og byder de danske virksomheder velkommen. At plastre landet til med vindmøller, som ikke opfylder nogle af de nævnte basale kriterier, er vanvid. Stakkels Danmark.

Holger Skjerning, REO

Rapporter upassende indhold

Godt ord igen! - Jeg forsøgte at være ikke-parti-politisk. Ikke svært, da både rød og blå blok næsten kun snakker om mere vindkraft og bioenergi. - Og det er disse valg, som jeg argumenterer imod.
Men OK, hvis politikere og befolkning VIL have de mange vindmøller, så skal de blot kende de økonomiske konsekvenser.
Foruden den katastrofalt dårlige økonomi er der mange problemer, som de færreste kender:
Et eksempel: Vindmøller lever strøm, når det blæser, men kun varme i begrænset omfang (elvarme og varmepumper). Men det betyder, at mange kraftvarmeværker - i kraftig blæst - ikke kan komme af med strømmen - og derfor heller ikke levere varme til fjernvarmekunderne. Derfor skal der skrues op for den gammeldags fjernvarme (uden el), som kører på kul, olie, gas eller biomasse.
eller man kan indbygge store centrale varmepumper eller "dyppekogere" i fjernvarmenettet.
Alt sammen dyrt, og ofte med øget brug af fossilt brændsel! - Som vi ellers skulle af med.
Jeg håber, at en "fjernvarmemand" vil bekræfte (kommentere) dette.
Konklusion: I korthed er mit budskab, at man først skulle omlægge vores elsystem, så vi kan udnytte den varierende elproduktion fra vindmøller og (solceller) - og derefter bygge vindmøller. - Men politikerne vil bygge møller FØR vi kan udnytte strømmen. - I stedet for at vente, til vi har 100.000 el-og hybridbiler, en million varmepumper, variable eltariffer og "aktive elmålere", der kan programmeres til at tænde/slukke for strømmen, når vinden blæser/ikke blæser.
En sådan politik burde gennmføres med et bredt flertal. Og ikke den "hovsa-løsning", der lægges op til.

kaj møldrup christensen

Rapporter upassende indhold

Europas kraftværker synger på sidste vers
Stribevis af kraftværker i Europa står foran udskiftning eller levetidsforlængelse, og det åbner for et valg mellem fossile teknologier og vedvarende energi. Men de politiske rammer er alt for usikre, påpeger fagfolk og eksperter.


Den europæiske energisektor står over for et afgørende vendepunkt: 70 procent af de europæiske kraftværker er over 30 år og skal derfor enten levetidsforlænges eller udskiftes for at levere en produktion, der svarer til det europæiske forbrug. Og deres ejere står over for et valg mellem at fortsætte med fossile brændsler eller gå over til mere klimavenlige alternativer.

»Det er en voldsomt stor udfordring for den europæiske energisektor. Vi vil mangle, hvad der svarer til 70 af de største moderne atomreaktorer for at dække hullet mellem produktion og efterspørgsel om bare otte-ni år,« siger Ulrich bang, EU-chef i Dansk Energi.

Brancheorganisationen illustrerer problemstillingen i en ny analyse, hvor de har sammenholdt data fra Det Internationale Energiagentur (IEA) med data fra den europæiske organisation Eurelectric.

Analysen viser, at 70 procent af de europæiske kraftværker er over 30 år gamle, og kigger man specifikt på kulkraftværkerne, er det 86 procent, der skal udskiftes i de kommende 25 år.

Alene i 2020 vil der mangle produktionskapacitet, der kan levere 900 TWh årligt, hvis værker skrottes uden at blive erstattet af ny kapacitet. Det svarer til 30 gange Danmarks forbrug.

Problemet er, at den økonomiske krise kombineret med manglende klare økonomiske og politiske signaler har rejst stor tvivl blandt energiselskaberne om, hvilken retning Europa reelt går i, og dermed om, hvilke produktionsteknologier, de skal investere i: fossile eller vedvarende.

Derfor tøver selskaberne enten med de nye investeringer eller tyer til levetidsforlængelse af gamle, fossile værker.

»Skal man som investor bygge et nyt kraftværk i dag, vil det billigste være at bygge kul eller gas, sådan er markedspriserne. Men samtidig kan investorerne jo godt se, at det ikke er den vej, vinden blæser,« siger Ulrich Bang.

Således er der ikke investeret i ny kapacitet i Tyskland, Storbritannien, Italien og Polen i årevis – bortset fra mindre lokale projekter. I de fire store lande trænger kraftværker med en samlet kapacitet svarende til cirka 145 GW til at blive udskiftet inden 2035.

Værst er det i Polen, hvor stort set hele kraftværksparken til den tid vil være pensionsmoden. Også mindre lande som Finland, Tjekkiet og Danmark står med en park af snarligt pensionsmodne kraftværker.

»I de næste år vil vi se en betydelig nedgang i byggeriet af ny kapacitet i Europa. På den mellemlange bane forventer vi, at en produktionskapacitet svarende til 30 GW vil være afviklet. Det vil betyde, at en række lande skal bygge nye kraftværker bare for at klare forsyningssikkerheden,« siger Fabien Roques, der er analytiker ved IHS Cera i Paris og ekspert i den europæiske energisektor.
Kvotemarked har fejlet
En af de afgørende grunde til, at udbygningen er gået i stå, er udviklingen på det europæiske marked for CO2-kvoter.

Ideen med kvotemarkedet er dels at fastsætte en maksimal CO2-udledning fra hele EU, dels at sætte en pris på CO2-udledningen ved at gøre det muligt for virksomhederne at handle med deres udledningstilladelser.

Med en pris på CO2-udledning skulle det i teorien blive lukrativt at investere i nye kraftværker, der ikke udleder CO2. Men da den økonomiske krise satte ind i 2008, blev CO2-udslippet reduceret helt af sig selv, og ingen havde derfor brug for CO2-kvoter, hvorved prisen er faldet til under 10 euro – eller 75 kroner – pr. ton.

Til sammenligning kræver det, ifølge beregninger fra Dansk Energi, for eksempel en kvotepris på omkring 30 euro pr. ton i 2020, hvis landvindmøller skal kunne konkurrere med kulkraft og havvindmøller med gaskraft.

Derfor vil en fortsat lav kvotepris ikke gøre det attraktivt for energiselskaberne at investere i andet end kul og gas. Og selvom kvotesystemet bliver ændret efter 2012, hvor virksomhederne skal betale for deres CO2-kvoter, så frygter man stadig lave priser. Blandt andet fordi det er tilladt at overføre ubrugte kvoter fra den nuværende periode - 2008-2012 - og ind i den næste periode, der løber frem til 2020.

Ufattelige summer til ny kapacitet
Det er næsten ufattelige summer, der skal til for at sikre omstillingen til vedvarende energi.

Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) vil det over de næste 25 år kræve mellem 1.900 og 2.700 milliarder euro (14.000-20.000 mia. kr., red.) at imødegå den stigende efterspørgsel, sikre en dekarbonisering i sektoren og erstatte aldrende kraftværker. Og problemet vokser, som tiden går uden klare politiske og økonomiske instrumenter til investorerne.

Samtidig advarede IEA i november om, at muligheden for en reel omstilling af energisektoren snart forsvinder, fordi den reelt bliver dyrere og dyrere, som tiden går. For hver dollar, der ikke bliver investeret inden 2020, vil det kræve 4,3 dollars efter 2020 at kompensere for de øgede emissioner, skrev IEA i sit ‘World Energy Outlook’.

Brian Vad Mathiesen, lektor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, mener, at de politiske ambitioner måske nok er til stede, men de reelle økonomiske virkemidler mangler.

»Samtidig er det meget store investeringer, som skal foretages. Det er derfor afgørende, at vi griber chancen nu for at investere i de teknologier, som kan sikre mere vedvarende energi i det europæiske system,« siger han.

Gylden mulighed skal gribes
Brian Vad Mahtiesen kalder den nuværende situation med de aldrende europæiske kraftværker for ‘en gylden mulighed’.

»Vi kan én gang for alle indfase nogle af de kraftværksteknologier, der bliver brug for i fremtiden, og som har været en EU-ambition gennem rigtig mange år. Det vil blandt andet være fleksible og effektive kraftværker, hvor kraftvarme udnyttes gennem fjernvarme, som et stort flertal af danskerne alle kender fra deres hverdag, og som regulerer hurtigt i takt med den stigende andel af vedvarende energi,« lyder vurderingen fra Aalborg-forskeren, og han fortsætter:

»Det vil være oplagt set på europæisk niveau, fordi det vil være samfundsøkonomisk fornuftigt. Det er desuden en god mulighed for at sikre en effektiv udnyttelse af brændslerne at få skiftet kulkraftværker ud med værker, der kan anvende VE-gasser,« siger Brian Vad Mathiesen.

Men problemet er, at flere regeringer er under pres og samtidig skærer i støtten til vedvarende energi, påpeger Fabien Roques fra IHS Cera.

»Hvis den trend fortsætter, vil det gøre det meget svært at nå 2020-målene for vedvarende energi, og det vil true EU’s langsigtede mål,« siger han.

For Dansk Energi handler det derfor om at få erstattet den aldrende kraftværkskapacitet. Men det skal være de rigtige løsninger, hvor vi investerer i vedvarende energi i Europa og ikke i fossile brændsler fra Rusland eller Mellemøsten.

»De valg, vi træffer nu, skal vi leve med de næste 30-40 år, hvor de vil præge energisektoren. Men jeg kan godt være nervøs for, om vi træffer de rigtige beslutninger for investeringerne,« siger Ulrich Bang.

Per Dalgaard

Rapporter upassende indhold

Det er da en skrækkelig masse artikler, Kaj Møldrup har fundet. Hvad mener han mon selv? Når perspektiverne er så energimæssigt modløse, som beskrevet i disse artiler, er svaret fra KMC og hans regering; flere vindmøller. Det er intet mindre end vanvid. De lande der satser på en energiproduktion, der er til at stole på, og som er billig, stabil, effektiv og selvfølgelig tager hensyn til miløet, vinder. De første tre kriterier af disse, opfylde vind-el ikke. Den energipolitik Danmark vil føre, medfører at vi taber. Først i tusindvis af arbejdspladser, og lige derefter, almindelig velfærd.

kaj møldrup christensen

Rapporter upassende indhold

Jeg kender ikke Per Dalgaard, og det er jeg glad for.
Jeg er også taknemlig for at være dybt uenig med ham.
Hans grovheder og personlige angreb taler for sig selv,
og intet i hele verden er mig mere ligegyldig end den slags.

Min holdning til energi,klima, miljø og natur bygger på mange års interesse, blandt andet fra min tid som borgmester i Langå Kommune, hvor vi hørte til pionererne på området. Blandt andet som Årets Elspare/Energikommune fem år i træk og syv gange i alt.

Senere i Århus Amtsråds udvalg for Miljø og Trafik, regionsrådet og Råd og Energi og Miljøteknologi i Region Midtjylland - med bidrag til markante resultater.

Dette til oplysning for alle andre end Per Dalgaard. Hvad har han egentlig udrettet på energi ,klima og miljø-området - ud over at svine dem til,som er dybt uenig med ham??

Holger Skjerning, REO

Rapporter upassende indhold

Kaj Møldrup. Hvis du havde fulgt klima- og energidebatten, så ville du kende Per Dalgaard.
I dette forum burde det være tekniske/økonomiske data, der blev diskuteret. - Men når du ikke kommenterer oplysninger fra os andre, f.eks. min konklusion i mit indlæg, så slutter diskussionen.
Min baggrund er ikke en borgmesterpost, men 39 års undervisning i fysik og 15 års undervisning i ENERGI-forsyning ved DTU.

Per Dalgaard

Rapporter upassende indhold

Jg giver Holger Skjerning helt ret. Når det kun er følelser, der kendetegner ens holdninger, er der faktisk ikke så meget at diskutere. Jeg har beskæftiget mig med klime og energi i mange år, sidst som klima- og energiordfører for Dansk Folkeparti, hvor den sidste information nok får KMC til at sige, 'når sådan'. Så er alt fra den kandt ikke til at stole på. Men det må så være sådan. Vi får se hvordan det komemr til at gå, med Danmarks velfærd. Min erfaring fra de forhandlinger jeg har haft ret mange af, er ikke opføftende, idet det netop er følelser der har overtaget, og ikke teknisk, videnskabelige og økonomisk forsvarlige fakta (for det erhvervsliv vi alle lever af). Ak ja.