23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange, del I

Se hvilke virksomheder med relation til energisektoren, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Alectia A/S
Tidligere general manager for NNE Pharmaplan Danmark, Tina Moe, skifter job til rådgivningsvirksomheden Alectia, hvor hun bliver direktør for procesdivisionen og del af topledelsen.

Alectia er en rådgivervirksomhed med specialer inden for blandt andet energi, arbejdsmiljø, procesteknik og byggeri.

Desmi A/S
Henrik Mørkholt, som igennem en længere periode har været salgsdirektør i Desmi A/S, udnævnes til administrerede direktør for det nyoprettede selskab Desmi Pumping Technology A/S.

Desmi Pumping Technology er oprettet pr. 1 januar som et samlende selskab for alle Desmi’s pumpeaktiviteter.

Difko A/S
Klaus Rasmussen er tiltrådt som næstformand for bestyrelsen hos Difko A/S. Samtidig er Steen Møller Jensen udtrådt af bestyrelsen (kilde: Børsen).

Difko A/S arbejder med udvikling og administration af investeringsprojeter indenfor ejendomme, skibe og vindmøller samt formidling af anpartskapital.

Energi Fyn Handel A/S
Dorthe Hinrichsen og Carsten Nedergaard Hansen er indtrådt i bestyrelsen hos Energi Fyn Handel A/S i stedet for Lone Elise Hjort Nielsen og Bent Agerholm (kilde: BIQ.dk).

Frederiksberg Energi A/S
Konstitueret kommunaldirektør Bjørn Thomsen er tiltrådt som administrerende direktør i Frederiksberg Energi A/S. Her afløser han Kurt E. Christoffersen, der går på pension.

Frederiksberg Energi A/S er en del af Frederiksberg Forsyning A/S, der leverer gas, vand og fjernvarme samt bortleder spildevand på Frederiksberg.

Læs: Ny direktør i Frederiksberg Energi

Green Instruments A/S
Sales manager Lars Kjær er blevet udnævnt til administrerende direktør for Green Indstruments A/S i stedet Poul Kodal Sørensen der i stedet får titel af executive technical advisor.

Green Instruments A/S producerer og installerer teknologi til emissions-kontrol, gasanalyse, risikosporing og maskinbeskyttelse.

Grontmij
Lillian Kristensen er blevet ansat som afdelingschef for Forsyningsteknik Nord hos Grontmij. Hun overtager stillingen fra Palle L. Mikkelsen, der i stedet tiltræder stillingen som direktør hos forsyningsselskabet AquaDjurs.

Læs: Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange, del II

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094