23948sdkhjf

Geotermien behøver anlægstilskud og stabile elpriser

Hvis der for alvor skal gang i geotermien i Danmark skal politikerne sikre de rette vilkår. 

Ifølge CEO i AP Møller Holding Samir Abboud skal der to ting til for at skabe grobund for geotermien i Danmark.

- Fjernvarmeselskaberne skal have et anlægstilskud og så skal elpriserne være stabile.

Det gav han ifølge Dansk Fjernvarme udtryk for under en debat om en CO2-neutral fremtid på Klimafolkemødet i Middelfart.

- Det er nødvendigt med et anlægstilskud, fordi fjernvarmenettet i dag leverer varme fra en central kilde, mens geotermi kræver, at vi borer brøndene dér, hvor behovet er. Derfor skal fjernvarmenettet modificeres for at kunne modtage den nye varme, siger Samir Abboud om anlægstilskuddet.

Samtidig har geotermien brug for, at der er et loft over elpriserne, så de ikke svinger for meget i den forkerte retning. 

Direktør i Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen, er helt enig i Samir Abbouds anskuelser. 

- Man er nødt til at komme med nogle rammebetingelser, der gør geotermi konkurrencedygtig, og så er man nødt til at komme med tilskud til de første anlæg. Det er altid de første anlæg og de første boringer, som er risikable, og når først man har fået taget hul på det, så tror jeg på, at geotermien på den lange bane kan blive konkurrencedygtig, siger Kim Mortensen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094