23948sdkhjf

Nordjysk biogasselskab på vej mod røde tal

Vaarst-Fjellerad Biogasselskab ser ud til at komme ud af 2011 med millionunderskud.
Regnskabstal for de første ni måneder viser, at Vaarst-Fjellerad Biogasselskab styrer mod millionunderskud i 2011. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

Aalborg Kommune har garanteret for et lån på 15 mio. kr. i selskabet og er derfor blevet orienteret om regnskabet for de første ni måneder af året. Det viser et driftsunderskud på 0,8 mio. kr. og yderligere afskrivninger og henlæggelser på 1,2 mio. kr., som dermed bringer det samlede underskud op på 2,0 mio. kr.

De røde tal betyder, at selskabets gæld er steget til 14,8 mio. kr., og da biogasanlægget blot er bogført til 7,6 mio. kr., står Vaarst-Fjellerad Biogasselskab desuden med en negativ egenkapital.

Selskabet forventer dog, at 2012 bliver langt bedre. Det skyldes dels, at man får højere betaling for biogassen af det lokale kraftvarmeværk og dels, at behandlingsafgiften på gyllen er steget, således at landmændene nu skal betale 10 kr. pr. kubikmeter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.819