23948sdkhjf

Concito: CO2-neutral biomasse er begrænset

En ny rapport fra Concito afslører, at mængden af biomasse, der reelt bidrager til nedbringelse af drivhusgasser, er begrænset.
Energi baseret på biomasse såsom træpiller og halm regnes normalt for at være CO2-neutralt. Men nye videnskabelige undersøgelser peger på, at mængden af biomasse, der reelt bidrager til nedbringelse af drivhusgasser her og nu, er begrænset.

Det viser en ny rapport fra Danmarks grønne tænketank Concito.

Rapportens konklusion
Rapporten ”Reducerer brug af biomasse atmosfærens indhold af CO2?” gennemgår nogle af de seneste videnskabelige udgivelser om bioenergiens klimaeffekter og konkluderer på den baggrund, at især en øget brug af træpiller i energisektoren kun i mindre omfang vil bidrage til reduktion af den globale udledning af drivhusgasser frem mod 2050. Det bør der tages højde for i de politiske forhandlinger om en ny energiaftale, som for alvor begynder i dag, mener Concito.

- De seneste videnskabelige undersøgelser af bioenergiens klimaeffekter viser, at en omfattende substitution af kul med biomasse ikke vil være CO2-neutral, men tværtimod risikerer at øge den samlede globale udledning af drivhusgasser. Det bør der naturligvis tages højde for i den kommende energiaftale, siger Concitos videnschef Torben Chrintz.

Læs: Vind, biogas & 5.500 nye arbejdspladser

Fire hovedgrunde
Concitos rapport identificerer fire hovedgrunde til, at biomasse ikke blot kan betragtes som CO2-neutral:
  • Tidsaspektet: Hvis vi skal have en chance for at holde den menneskeskabte globale temperaturstigning under 2 grader, skal udledningen af drivhusgasser i 2050 være halveret i forhold til udledningen i år 2000. Dette kan blive svært ved en kraftigt øget brug af biomasse, der ofte indebærer en stor nu-og-her frigivelse af CO2.
  • Alternativ anvendelse: Hvis Danmark i større stil skifter kullet ud med træpiller vil dette medføre en samlet en merefterspørgsel efter træ i forhold til situationen i dag. Indregnes alternativet hertil – f.eks. at lade træet stå – bliver nettoklimaeffekten, afhængig af tidsperspektivet, ofte negativt på kort sigt.
  • Indirekte arealanvendelse: En merefterspørgsel efter biomasse vil kunne lede til øget afskovning, mindre fødevareproduktion og/eller øget intensivering. Effekterne heraf bør indregnes i den samlede klimabelastning.
  • EU’s kvotesystem: Da biomasse i dag regnes som CO2-neutralt i EU’s kvotesystem, vil erstatning af kul med biomasse føre til, at den tilsvarende mængde CO2 udledes et andet sted i EU. Hvis biomassen reelt ikke er CO2-neutral, vil det samlet forøge – og i værste tilfælde fordoble - CO2-udledningerne i EU.
Behov for bæredygtighedskriterier
- De nye undersøgelser giver ikke anledning til at stoppe udnyttelsen og produktionen af bioenergi, men det er helt afgørende, at Danmark og EU lægger en strategi for en målrettet anvendelse og udbygning af den begrænsede mængde af bæredygtig biomasse, der er til rådighed. Samtidig er der behov for at få fastsat bæredygtighedskriterier for alle typer biomasse til energiformål, understreger Torben Chrintz..
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094