23948sdkhjf

Tre-For er klar med husstandsvindmøller i foråret 2012

Efterspørgslen er allerede stor på Tre-For’s nye vertikale husstandsvindmøller, melder energiselskabet.
Tre-For tester i øjeblikket to husstandsvindmøller. Og selvom møllerne først netop nu er blevet sat op på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Thy, hvor en lang række test de næste måneder skal sikre dansk certificering og typegodkendelse, står kunderne nærmest i kø, for at komme på listen over fremtidige mølleindehavere.

- Vi har glædet os rigtig meget til at komme i gang, og det er fantastisk dejligt at få møllerne i funktion på Nordisk Folkecenter. Nu skal vi se, om de virker, som de skal, men det er jeg nu ikke i tvivl om. Vi har oplevet en helt utrolig opmærksomhed omkring projektet, siger Henrik Ejsing Andreasen, chefkonsulent i Tre-For Forretningsudvikling og fortsætter:

- Vores nye vertikale husstandsvindmøller er mere effektive end de traditionelle møller. De producerer nemlig energi såvel ved lave vindhastigheder, som under mere turbulente vindforhold, og jeg er sikker på, at en stor gruppe kunder vil finde de nye møller interessante.

Alternativ til konventionel strøm
Tre-For er et af de første energiselskaber i Danmark, der kan tilbyde husstandsvindmøller til private. Med den ændrede lovgivning for området og den ekstra fokus på vindenergi i det nye regeringsgrundlag, er interessen fra danskerne på husstandsvindmøller steget markant.

- Det er klart, at den mere lempelige lovgivning, der gør op med meget strenge regler for opsætning, har gjort husstandsvindmøller væsentligt mere tilgængelige for almindelige danskere, siger formanden for brancheforeningen for husstandsvindmøller, Morten Victor Pedersen.

I 2010 kom vindmøller under 6kW under nettoafregningsordningen, og det gør husstandsvindmøller til et fordelagtigt alternativt til konventionel strøm for husstande, fordi man nu på gode dage kan "spare strøm op" hos sit energiselskab til dage, hvor vindmøllen ikke producerer.
Kommenter artiklen (4)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078