23948sdkhjf

Som rosinen i pølseenden: Haderslev Bioenergi får grønt lys

Haderslev Bioenergi har netop fået kommunens ja til at opføre et biogasanlæg i Marstrup syd for Haderslev i det sønderjyske.

Processen har været et stykke tid undervejs. Trukket i langdrag af, at det politiske organ i kommunen har skulle forholde sig til ansøgninger fra hele tre biogasselskaber på én gang.

- Vi var tre anlæg, der søgte samtidig. Sode Naturbiogas og Sønderjysk Biogas i Bevtoft. De kunne ikke klare os alle tre på én gang og så var det altså os, der kom sidst, fortæller Jes Bonde, den ene af to ejere af biogasanlægget, der i processen med alt myndighedsarbejdet har fået hjælp fra Dansk Biogasrådgivning. 

Tilpasser til lokalområdet

Udover køen til den politiske proces har der været overraskende lidt polemik knyttet til planerne. Rent faktisk er der kun indløbet tre indsigelser på lugt- og trafikgener fra naboerne. 

I forbindelse med lugtgenerne har Jes Bonde og kompagnonen Kristian Bonde været nødsaget til at at foretage en tilpasning af anlægget.

- Niras har lavet en analyse, der viser, at vi på den værste dag rammer lige under grænsen for, hvad vi må lugte, derfor har vi sat et større luftrensningsfilter på, siger Jes Bonde.

109.000 tons biomasse
Anlægget, der nu skal bygges, skal primært producere på gylle suppleret med energiafgrøder. I alt 109.000 tons biomasse skal der fyldes på anlægget om året.

På årsbasis skal der produceres 8 millioner kubikmeter biogas, der opgraderes og sendes ud i naturgasnettet.

Jes Bonde har allerede indgået en aftale med North Tec, der skal opføre anlægget. Prisen holder han dog lidt for sig selv. 

Der er dog ikke sat nogen dato for, hvornår spaden stikkes i jorden. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078