23948sdkhjf

Vattenfall kan ikke sælge vindmølleaktier

Et aktiesalg for 107.100 kr. er overrraskende lille, lyder det fra Vattenfall, der havde udbudt aktier for 16,5 mio. kr. i vindmølleparken ved Hagesholm.
I vindmølleprojektet Hagesholm havde Vattenfall udbudt aktier for 16,5 mio. kr. Det er kun lykkedes at sælge aktier for 107.100 kr. fordelt på ni aktionærer, skriver Nordvestnyt.

- Vi havde da håbet at sælge flere aktier, og det er unormalt, at der ikke blev solgt flere, siger kommunikationschef for Vattenfall Vindkraft, Arne Rahbek til avisen.

Dårligere forretning end ventet
Arne Rahbek vurderer at den manglende interesse skyldes antallet af vindmøller i parken. I stedet for de projekterede 22 møller, så fik man kun lov at sætte 10 megavindmøller op. Det betyder, at parken ikke bliver så god en forretning som ventet.

- Vores vurdering er, at aktionærerne får et afkast på 5,5 procent om året. Det er et rimeligt afkast, men afkastet er noget bedre i flere andre vindmølleparker, siger Arne Rahbek.

Vindmøllerne på Hagesholm forventes at være i drift ved årsskiftet.

Energiselskabet overtager selv de aktier, som ikke blev købt af lokale borgere.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095