Vestas får spansk ordre på 92 MW
Ny ordre betyder, at Vestas skal levere 46 vindmøller til Burgos i det nordlige Spanien.
Det drejer sig om 46 V90-2.0 MW-møller, som skal leveres til projekterne Brulles og Los Zapateros, der begge drives af VAPAT.
- Kontrakten omfatter levering, installation og idriftsættelse af vindmøllerne, et VestasOnline Business SCADA-system og en 12-årig serviceaftale inklusive Active Output Management servicepakken ‘AOM4000’ for begge vindprojekter, skriver Vestas i en pressemeddelelse.
Vindmøllerne skal leveres allerede i tredje kvartal af indeværende år, mens projektet forventes afsluttet i første kvartal af 2012.