23948sdkhjf

Kommunen baner vej for 13 vindmøller og sol nord for Skive

Efter indstilling fra forvaltningen har Skive Kommunes udvalg for teknik- og miljø enstemmigt vedtaget at gå videre med det vindmølle- og solprojekt, der skal ligge ved erhvervsparken GreenLab Skive otte kilometer nord for Skive i Kåstrup.

Det betyder, at der nu skal udarbejdes en lokalplan til projektet, der omfatter opstillingen af 13 150 meter høje møller og et solcelleanlæg.

Det skriver Skive Folkeblad

Projektet har mødt megen modstand fra lokalbefolkningen samt kirker og kirkelige myndigheder, der råder Skive Byråd til ikke at lade møllerne opføre i Kåstrup, da det visuelt vil påvirke kirker i området.

Hvorvidt modstanden fra lokalbefolkningen vil få betydning for den endelige beslutning om etablering af parken er et rigtig godt spørgsmål. Vind- og solparken er nemlig et vigtigt appendix til GreenLab Skive.

- Ja, det er et rigtig godt spørgsmål. Det er utrolig vigtigt for GreenLab Skive, at projektet bliver realiseret. Solcelleanlægget og vindmøllerne skal som noget helt nyt levere strøm direkte til GreenLab Skive uden om strømnettet. Det er vigtigt for virksomheder, der etablerer sig i GreenLab Skive, at det bliver sådan, fordi det er med til at forstærke GreenLab Skives grønne profil. Vi er godt klar over, at nogle er kede af udsigten til, at de vindmøller bliver sat op. Det er alle, der kan blive naboer til vindmøller. Men vi kan ikke sige, at beslutningen om, at de skal op, er taget på forhånd, siger Jens Peder Hedevang (V), formand for udvalget for teknik og miljø.

Næstformand i udvalget for teknik og miljø Anders Bøge er mere klar i spyttet. Han siger til folkebladet, at det ikke er muligt at stoppe projektet, og at han ikke kan forestille sig, at der ikke vil blive rejst nye møller. Han åbner dog op for, at undersøgelsen af miljøpåvirkningen kan munde ud i, at der opstilles færre møller.

Når lokalplan-forslaget er færdigt, vil det blive sendt i offentlig høring.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078