23948sdkhjf

Asaas nye varmepumpe skal være klar til Valentinsdag

Aktive Energi Anlæg (AEA) skal som totalentreprenør levere og etablere et komplet 2,0 MW luft-til-vand varmepumpeanlæg med tilhørende installationer til Asaa Fjernvarme A.m.b.a.

Asaa Fjernvarme vil med kombinationen af det nye varmepumpeanlæg og det eksisterende solvarmeanlæg få et komplet anlæg, der i vintersæsonen kan anvende varmepumpeanlægget og i sommersæsonen udnytte solvarmeanlægget fuldt ud.

Johnson Controls og DME
AEA har indgået et samarbejde med Johnson Controls Danmark om levering af varmepumpeanlægget og med DME om udførelsen af SRO-arbejder.

Varmepumpeanlægget er en løsning med indirekte køling, hvor energien fra udeluften overføres til en glykolkreds, som overføres til selve varmepumpen gennem en våd fordamper, hvor kølemediet er NH3.

Varmepumpens hovedkomponenter består af fordamper, LT- og HT-kompressorer samt en kondensator til at overføre den optagne varme til værkets fjernvarmekreds.

Klar til valentinsdag
Ud over det komplette varmepumpeanlæg med tilhørende energioptagere omfatter projektet, bygningsarbejder, tilslutning til eksisterende installationer og udenomsarealer med beplantning, belægninger og parkering.

Test af anlægget starter 13. januar 2020, og endelig aflevering af det samlede anlæg forventes at være den 14. februar 2020.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111