23948sdkhjf

Vestas modtager ordre fra EDF Energies Nouvelles

EDF Energies Nouvelles (EDF EN) og Vestas indgår rammeaftale. En aftale der omfatter, at EDF EN vil købe mindst 50 pct. af alle sine fremtidige onshore vindinstallationer i Europa og mindst 30 pct. af alle sine onshore fremtidige vindinstallationer i USA fra Vestas.
Rammeaftalen med EDF EN, en leder inden for vedvarende energi, omfatter vindmøller til levering i 2012 til 2014.

Desuden nåede Vestas i går, torsdag, inden for denne aftale en samlet kapacitet af faste og ubetingede ordrer på 180 MW.

Den bindende ‘share of wallet'-aftale for årene 2012-2014 er indgået med EDF EN, dets europæiske søsterselskaber og det amerikanske datterselskab, enXco.

EDF EN, der er en af verdens største aktører inden for produktion af vindenergi og vedvarende energi, vil under denne rammeaftale sammen med Vestas videreudvikle sine forretningsaktiviteter i Frankrig, Italien og Grækenland. Derudover vil virksomheden oprette nye anlæg med Vestas i USA, Storbritannien, Tyskland og Polen samt på flere nye markeder.

- Det er et vigtigt kapitel i Vestas' og vindenergis historie, når et stort og verdensomspændende elselskab som EDF EN underskriver en aftale af denne størrelse, og samtidig er det en bekræftelse på, at vindenergi i dag er 'mainstream', udtaler Ditlev Engel, koncernchef for Vestas Wind Systems A/S, i en pressemeddelelse.

Aftalen forventes for Vestas at have et potentiale på op til 2,000 MW eller muligvis mere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141