23948sdkhjf

Millioner til udvikling af nyt vindmølletårn

Hjallerup-virksomheden Forida har fået 11,9 mio. kr. i støtte fra EUDP.
Hos Forida glæder man sig i disse dage over at have fået tilsagn fra Energistyrelsens energiteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram, EUDP, om støtte til et udviklingsprojekt med 11,9 mio. kr.

Virksomheden er i gang med at udvikle en ny type vindmølletårne af højstyrkebeton og stål, som især egner sig til meget høje møller. I projektet indgår desuden forskningsmæssige og markedsrelevante samarbejdspartnere.

Vil rejse tre testmøller
- Vi har siden virksomhedens start i 2009 fået mange positive tilkendegivelser fra branchen, så vi ved, at behovet for nye og højere vindmølletårne er der. Vi er allerede langt med tårnets design og konstruktion, som vi har sikret med fornødne patenter, men med EUDP’s beslutning om at støtte vores projekt kan vi komme videre med at udvikle og teste mølletårnet. De nye vindmølletårne forventes at komme på markedet i 2014, siger direktør Jan Karlsen.

Forida har af Brønderslev Kommune fået godkendelse til at rejse tre vindmøller. Allerede i år forventes møllerne rejst med helt almindelige ståltårne, som skal fungere som referencemøller. I 2013 vil mindst et af disse tårne blive skiftet ud med prototypen på den ny tårntype.

Det er afgørende for projektet, at Forida har mulighed for at demonstrere den udviklede teknologi i fuld skala. Dels for at foretage fornødne tests og sammenligning med referencemøllerne, og efterfølgende for at producenter og potentielle kunder har mulighed for at se det udviklede design i anvendelse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079