23948sdkhjf

Siemens skal bruge millioner på reparationer

Vindmølleproducenten er nødsaget til at udskifte kuglelejer omkring møllernes nav i fem britiske havmølleparker.
Der er tale om en systematisk fejl i de kuglelejer, der holder vingerne fast. Siemens har konstateret korrosion omkring boltene, og derfor besluttet at udskifte alle kuglelejer i en række havmølleparker. Det skriver Børsen.

Fejlen blev allerede opdaget sidste år og omfatter de fem britiske havmølleparker Burbo, Lynn, Inner Dowsing, Gunfleet Sands og Rhyl Flats.

Arbejde udføres med specialskib
- Vi har af præventive hensyn besluttet at udskifte de lejer, hvor der er konstateret korrosion i bolthullerne. Siden problemet blev erkendt for halvandet år siden, har lejerne på nye vindmøller
været opgraderet, og dette problem er derfor løst, udtaler Siemens Wind Powers teknologichef, Henrik Stiesdal, til Børsen.

Det kan vise sig at blive en bekostelig affære for Siemens. Alene havmølleparken Gunfleet Sands, der blev indviet sidste år, har 48 møller, hvor alle vinger skal afmonteres med specialskib for at skifte de ramte kuglelejer.

Regningen for specialskibet kan løbe op i 1 mio. kr. om dagen. I alt skal Siemens gennemføre reparationer på 126 havvindmøller.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109