23948sdkhjf

God start på 2011 hos Semco

Efter et par vanskelige år præget af finanskrisen peger pilen nu atter den rigtige vej hos Esbjerg-virksomheden.
Der er atter ved at komme gang i den internationale olieindustri, og det mærker man hos Semco Maritime, hvor man er ved at komme ovenpå efter et par vanskelige år med faldende omsætning.

- Heldigvis er vi kommet rigtig godt i gang i 2011 med en flot ordreindgang i første kvartal, udtaler administrerende direktør, Steen Brødbæk, til JydskeVestkysten.

Vinder på havvindmøller
De bedre tider skyldes blandt andet flere leverancer til havvindmøller, hvor man senest har vundet ordren på instrumentaliseringsdelen af transformerstationen havmølleparken ved Anholt.

- Der er store muligheder i offshorevind lige nu, men området får kraftig økonomisk støtte, så det er afhængig af, at forbrugerne vil give mere for strømmen, siger Steen Brødbæk til JydskeVestkysten.

Men også inden for den mere traditionelle olie- og gasindustri oplever Semco bedre tider. Det skyldes blandt andet, at den danske regering har øget fokus på olieefterforskning og ikke længere satser på et ”fossilfrit” samfund, men et ”fossiluafhængigt”.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078