23948sdkhjf

Støjgrænse for vindmøller på vej

Miljøstyrelsen foreslår en grænseværdi for lavfrekvent vindmøllestøj på 20 decibel. Forslaget kan ramme flere vindmølleprojekter frygter industrien.
Efter længere tids ophedet vindmølledebat sender Miljøstyrelsen nu et forslag om grænseværdi for møllestøj i høring.

Miljøstyrelsens udgangspunkt er en grænseværdi for lavfrekvent støj fra vindmøller på 20 decibel inden døre. Den generelle grænseværdi for boliger i det åbne land er 44 dB, men selvom den er overholdt lægges der nu op til, at vindmøllerne også skal overholde en bindende grænseværdi for lavfrekvent støj inden døre.

Konsekvenser for udbygningen af vindmøller
Hvilke konsekvenser forslaget og regler udformet på baggrund af det vil få for de ambitiøse danske vindmølleplaner vil industrien ikke komme med en konkret vurdering af:

- Den grænseværdi på 20 dB, som vi forventer fra styrelsen, bliver en udfordring, der betyder, at man kan blive nødt til at se på visse igangværende projekter en gang til. Nogle steder vil der nok være plads til mindre vindkraft end ventet. Der kan blive tale om, at man skal se på størrelsen og indretningen af nogle vindkraftprojekter på land, siger direktør for Vindmølleindustrien Jan Hylleberg, til Berlingske.

Gælder nye møller
Reglerne vil gælde, når der anmeldes nye mølleprojekter. Møller, der allerede er i drift, reguleres efter de nugældende regler. Men når møllerne på et tidspunkt skal skiftes ud, vil de nye regler gælde.

Miljøstyrelsen har som led i forberedelserne af de nye grænseværdier haft en række bilaterale drøftelser med forskellige interessenter - herunder Aalborg Universitet og Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller.

Den tekniske forhøring afsluttes inden sommerferien, så Miljøstyrelsen kan færdiggøre udkastet til ændring af vindmøllebekendtgørelsen, som skal indføre de nye regler om lavfrekvent støj. Udkastet vil herefter blive sendt i offentlig høring, og de nye regler forventes at kunne træde i kraft fra udgangen af september.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.609