23948sdkhjf

Det sker: SMV’ers muligheder i havvindmølleindustrien

Tirsdag d.14 juni afholdes informationsmøde for små og mellemstore virksomheder, som enten har eller ønsker tilknytning til vindmøllesektoren.
Virksomheder har nu mulighed for at høre mere om mulighederne for vækst i kølvandet på den massive udvikling, der har været inden for havvindmøller, samt høre om muligheden for at deltage i et forløb, hvor virksomheden får hjælp til at navigere i havvindmøllesektoren.

- Vi har i samarbejde med ledende aktører i offshoresektoren udviklet et koncept, som sætter fokus på den forretningsmæssige udvikling af SMV´er til havvindmølleindustrien. Og udover et indholdsrigt informationsmøde med mere generel information giver vi 15 udvalgte virksomheder mulighed for at deltage i et pilotprojekt, som skal klæde virksomheden på til en styrket indsats på markedet for havvindmøller. Virksomhederne får blandt andet hjælp til strategiudvikling, projektledelse, værdikædeledelse og klargøring til internationalisering af virksomheden, fortæller lektor Svend Ole Madsen, Syddansk Universitet.

Informationsmødet er et arrangement under projektet ”Offshore vindsektoren – forskning”, som er en del af et overordnet udviklingsprojekt for hele offshoreindustrien - ”Energi på havet” skabt på initiativ af videncentret Offshore Center Danmark. Initiativet har det overordnede mål at styrke hele branchen, synliggøre danske spidskompetencer og fremme erhvervsudviklingen.

Blandt indlægsholderne på informationsmødet den 14. juni er regionskonsulent Steen Hoeck Klausen fra DS Håndværk & Industri, og han forventer, at flere af hans medlemsvirksomheder vil være interesserede i at deltage på mødet.

Mødet finder sted d. 14. juni på Syddansk Universitet i Esbjerg.

Temamødets program findes på www.offshorecenter.dk .

Deltagelse til informationsmødet er gratis, inkl. En let anretning. Tilmelding sendes til som@sam.sdu.dk . Husk at oplyse navn/navne, virksomhed, adresse og deltageres e-mail.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128