23948sdkhjf

Ny Vestas-mølle skal bygges i England

Vestas har sikret sig 70 hektar land til en fabrik, hvor man vil bygge super-møllen V164-7.0 MW.
I marts lancerede Vestas den nye 7 MW-vindmølle til offshore-brug, og ikke overraskende tyder alt på, at produktionen af den kommer til at ligge i Storbritannien.

Vestas har dog ikke taget den endelige beslutning, men man har sikret sig 70 hektar land på havnen i byen Sheerness i Kent i de sydøstlige England, og udvikler den britiske efterspørgsel efter V164 sig som forventet, vil en ny fabrik til serieproduktion stå klar i 2015.

Skal bygge 32 GW
Det er ikke mindst det store potentiale i det britiske offshore-marked, der har lokket Vestas til landet. Alene i den såkaldte runde 3 af den britiske satsning på alternativ energi skal vindmøllekapaciteten udbygges med 32 GW, og det giver i sagens natur et stort potentiale for Vestas’ nye mølle. Vindmøllegiganten efterlyser dog klare indikationer fra de britiske myndigheder.

- Før vores kunder kan give os de nødvendige ordrer, har de brug for at se stabilitet på markedet og en langsigtet politisk og regulatorisk sikkerhed, der sikrer deres investering. At få det til at ske ligger i hænderne på politikerne, så vi ser frem til, at den britiske regering skaber de bedst mulige betingelser for virkelig at sætte offshore vindindustrien i gang og skabe de nødvendige job, siger Anders Søe-Jensen, president for Vestas Offshore.

Han forventer, at den nye fabrik i Sheerness vil skabe i alt 2.000 direkte og afledte job, men offshore-bossen understreger, at Vestas ikke kaster sig ud i investeringen, før ordre-pipelinen begynder at tegne sig.

[flash][width]500[/width][height]390[/height][address]http://video.vestas.com/v.ihtml?token=70b2b1e7592f255fd6377a78c824cc89&photo%5fid=1776435 [/address][/flash]
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172