23948sdkhjf

Kinesisk ordre til Vestas

Vindmølleproducenten skal levere 50 MW til et projekt i Indre Mongoliet.
Ordren er afgivet af det kinesiske energiselskab China Datang og består af 25 stk. V90-2.0 MW-vindmøller, som skal installeres nær byen Hulunbeier i den nordlige del af Indre Mongoliet.

På grund af det barske klima i regionen er det kun muligt for Vestas at installere vindmøllerne i en periode på fem måneder startende fra begyndelsen af maj.

- At færdiggøre et helt projekt på 50 MW på kun fem måneder er ikke let, men vi tror helt sikkert på, at vi har de rigtige folk til opgaven, siger Jens Tommerup, president for Vestas China.

Ordren inkluderer levering, installation og idriftsættelse af vindmøllerne samt en serviceaftale. Vindmøllerne skal efter planen være leveret i løbet af andet kvartal 2011.

China Datang er fast kunde hos den danske vindmølleproducent. Siden 2005 har Vestas leveret mere end 800 MW til det kinesiske selskab.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141