23948sdkhjf

Nyt batteri kan give elbiler gennembrud

Forskningen i at udvikle og perfektionere et litium-baseret batteri, som kan give elbiler det endelige gennembrud verden over, er i fuld gang på dansk universitet.
Efter mange års tilløb står danske forskere på Risø DTU nu på kanten af et gennembrud inden for batteriteknologien.

Kort fortalt er det forskernes håb, at de kan videreudvikle et batteri baseret på litium – kaldet Li-Luft batteriet – så det inden for en overskuelig årrække kan bruges til el-drevne biler.

- Hvis det lykkes at udvikle denne teknologi står vi over for det afgørende gennembrud for elbiler, for Li-Luft batteriers energitæthed vil i praksis kunne sammenlignes med benzin og diesel, hvis man indregner, at en forbrændingsmotor kun har en effektivitet på omkring 30 procent, siger Tejs Vegge, seniorforsker i Afdelingen for Materialeforskning på Risø DTU.

Fuld tank vejer 2 ton
Problemet med nutidens batterier er, at de både er dyre og ikke kan rumme særligt meget batteri. Det betyder, at en batteripakke, der indeholder lige så meget energi som 50 liter benzin, vil veje mellem 1,5 og 2 ton.

Men det skal de nye Li-Luft batterier altså ændre på.

Endnu mangler dog en del forskning, for som det ser ud nu, er det cykliske energitab ved opladning/afladning af Li-Luft batteri omkring 40 procent. Målet er at mindske tallet til 10 procent.

Litium-markedet i vækst
Desuden kan Li-Luft batterier i øjeblikket kun klare 50 opladninger, før de er slidte. Målet er, at dette tal skal øges til mindst 300.

Og så er der tidsforbruget, idet det tager meget længere tid at lade et batteri end det eksempelvis gør at fylde tanken med benzin.

Endelig er markedet for litium i stærk vækst, da det bruges til få forskellige ting som anti-depressiv medicin, keramik, glas, aluminiumproduktion, smøremidler og syntetisk gummi.

Til gengæld er litium-delen af batterierne er genanvendelig, så når batteriet er slidt op, kan litium udtages og indgå i et nyt batteri.

Fakta: Litium
Litium er det 3. grundstof i det periodiske system, hvor det har symbolet Li.
Det blev opdaget i Stockholm, Sverige, af Johan Arfvedson i 1817 i en klippe. Navnet kommer derfor fra det græske ord ”lithos”, som betyder sten eller klippe.

Litium findes især i Afghanistan, Chile, Kina, Australien, Rusland, Argentina, USA, Zimbabwe og Bolivia, hvor der findes litium i store mængder under Salar de Uyuni - verdens største saltsø.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093