23948sdkhjf

Green Wind Energy reddet fra konkurs

Det er lykkedes ledelsen i energiselskabet Green Wind Energy at afværge en truende konkurs og gennemføre en rekonstruktion af selskabet.
Ledelsen i Green Wind Energy har med succes afsluttet forhandlinger om en rekonstruktion af selskabets ejerstruktur og finansielle, herunder likviditetsmæssige, situation.

Siden det kom frem, at selskabets finansielle situation var uholdbar har der været forhandlinger mellem selskabets hovedbankforbindelse, selskabets hovedaktionærer samt en ekstern investor.

Disse forhandlinger munder nu ud i indgåelsen af to præliminære aftaler på eksklusivitetsbasis. Den første er mellem Green Wind Energy’s hovedaktionærer og den eksterne investor og den anden mellem den eksterne investor og selskabets hovedbankforbindelse. Green Wind Energy har tiltrådt begge aftaler.

Aftalernes indhold
Præliminærne indebærer, at gennemførelsen af rekonstruktionen er betinget blandt andet af, at den eksterne investor gennemfører en fuldstændig og tilfredsstillende due diligence af Green Wind koncernen og den eksterne investors succesfulde opkøb af obligationer, udstedt af selskabets datterselskab GW
Energi A/S, til en betydelig underkurs.

Samtidig har den eksterne investor indrømmes eksklusivitet frem til d. 31. maj 2011 til at gennemføre due diligence og forhandle de nærmere vilkår for en mulig overtagelse af hovedaktionærernes aktier og en delvis akkordering af selskabets gæld.

Endeligt tilfører den eksterne investor månedsvis kortfristet likviditet til selskabet ifølge et aftalt budget tilfører i form af et sikret lån.

Grundet Green Wind koncernens nuværende likviditetsmæssige situation er selskabets fortsatte aktivitet afhængig af, at rekonstruktionen lykkes.



Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11