23948sdkhjf

Cerius sender energibesparelser i udbud – igen

I april annullerede Cerius, der er netselskab for 400.000 elkunder på Sjælland, Lolland-Falster og øerne, en kontrakt på 169 mio. kr. på at hente energibesparelser på 340 GWh frem mod 2020.

Ordren var efter udbud nemlig gået til Seas-NVE Strømmen, der var eneste byder. Seas-NVE-Strømmen er ejet af Seas-NVE, der ligeledes ejer Cerius.

Netop det faktum, at ordren blev inden for samme koncern, fik blandt andet Energitilsynet og De Frie Energiselskaber til kritisere udbuddet, som Cerius efterfølgende trak tilbage.

Ønsker et bredere ansøgerfelt
Nu er selskabet imidlertid klar med et nyt udbud af energibesparelser på i alt 230 GWh. I første omgang inviterer netselskabet til en indledende markedsdialog, som skal sikre, at udbuddet bliver sammensat på en måde, der kan sikre et bredere ansøgerfelt.

- Efter dialogmøderne vurderer vi interessen fra markedet og beslutter, hvordan det endelige udbud skal sammensættes med hensyn til mængder, periode, omfang og vilkår. Det kan munde ud i én eller flere kontrakter - afhængig af, hvilken interesse, der er i markedet. Og det afgøres i tæt dialog med markedet, fortæller Henrik Wej Petersen, direktør i Cerius i en pressemeddelelse.

Nye regler
Cerius valgte efter eget udsagn i sin tid at annullere udbuddet, fordi motiverne bag aftalen ikke skulle kunne anfægtes.

Selskabet gik efterfølgende i dialog med Energitilsynet, som parallelt har arbejdet med at udvikle retningslinjer for udbud og markedsmæssighed i energibesparelser. Et arbejde, der den 27. juni blev manifesteret i nye, tydeligere retningslinjer for netselskaberne.

- Vi har lyttet opmærksomt til den kritik, vi mødte af vores udbudsproces. Vi gik med det samme i dialog med Energitilsynet, og vi glæder os over, at tilsynet netop har meldt retningslinjer ud. Det er afgørende for vores – og alle andre danske netvirksomheders ansvarlige varetagelse af energispareordningen – at Energitilsynets krav til EU-udbud og markedsmæssighed er krystalklar, siger Henrik Wej Petersen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109