120 Vestas-medarbejdere mister jobbet
Vindmøllegiganten har valgt at nedlægge en produktionslinje ved støberiet og maskinfabrikken Vestas Castings i Kristiansand.
- Der er 30 procent højere lønomkostninger i Norge end andre steder. Det er en udfordring, og derfor bliver vi nødt til at tilpasse os, siger Kim Kronborg Christensen, leder af Vestas Castings, til NRK.
Det præcise omfang af fyringsrunden er endnu usikkert, men ca. 120 af de 225 ansatte ved Vestas Castings ser ud til at miste jobbet, heraf 90 permanent.
Planen er, at støberi og maskinfabrikker i Kristiansand i fremtiden kun skal producere komponenter til Vestas’ nye V112-vindmølle.