23948sdkhjf

Nordvestjysk elselskab med landsdækkende succes

Nordvestjysk Elforsyning, NOE, afsætter i dag tre gange så meget i det øvrige Danmark som i lokalområdet. Succesen får nu selskabet til at ændre slogan.
Med et langt større salg uden for det nordvestjyske er energiselskabet NOE gået fra at være et lokalt selskab til at virke som en stor aktør på det danske el-marked.

Det eksterne salg vokser fortsat, og de seneste tal dokumenterer udviklingen. På hjemmebanen fordeler NOE cirka 400 mio. kWh om året. Til andre dele af landet afsættes tre gange så meget 1,2 mia. kWh.

For eksempel køber Region Syddanmark en stor del af sin strøm hos NOE. Det betyder, at elektriciteten til et af Danmarks største hospitaler i Odense nu leveres på en kontrakt fra Nordvestjylland.

Nye markeder medfører ændring i markedsføringen
Den store eksport af strøm til andre dele af landet tvinger nu NOE til at ændre sin markedsføring. Sloganet, som hidtil har lydt ”El købes lokalt”, bliver fremover til ”Din garant for rigtig energi”.

- El-handel i dag handler meget om personlig service og rådgivning, siger salgs- og marketingchef Svend Peter Vestergaard fra NOE. Vi driver et af landets mest effektive forsyningsselskaber.
NOE satser på hele Danmark, men vil stadig være lokalt forankret i Nordvestjylland og med hovedsæde i Holstebro.

I gadebilledet vil NOE dog fortsat være mest synlig lokalt, hvor man vil holde fast på de trofaste kunder.
Læs mere om: NOE
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094