23948sdkhjf

Produktionen af solvandvarmere sat i bero

Schultz Seating sætter Aguasol til salg

- Vi må nok derfor konstatere, at vi ikke er de rigtige til at drive Aguasol videre, så i de kommende måneder vil vi se, om vi kan sælge selskabet eller indgå i et partnerskab med en ildsjæl, som kan udløse det potentiale, som vi er sikre på, at produktet og dermed selskabet har.

Sådan siger adm. direktør Søren Nebbegaard fra Schultz Seating, der for et par år siden overtog virksomheden Aguasol, der fremstiller solvandvarmere.

Ikke helt på ret kurs
Aguasol gik konkurs i 2014, for et år senere at rejse sig fra asken.

Det er dog ikke lykkedes at få rettet skuden op. Det vidner det seneste regnskab om.

Resultatopgørelsen udviser et resultat på -10.317 kroner i 2017 mod  -233.331 kroner i 2016.

Netop den udvikling har fået moderselskabet Schultz Seating til at foretage sig et par ændringer.

Ledelsen er skiftet ud
Tidligere stod Jes Donneborg og Morten Fuur i spidsen for selskabet, men de er begge trådt ud af direktionen.

 I deres sted er nu Søren Nebbegaard.

- Vi indgik i et ejerskab af Aguasol, idet vi kunne anvende vores lokaler, som efter finanskrisen var i overskud, til produktionen af solvandvarmerne, men også i synergi med resten af fabrikken. Desværre viste det sig, at det nye selskab blev etableret på et for spinkelt grundlag, og at ledelsen ikke var dygtig nok, siger Søren Nebbegaard.

Derfor er aktiviteterne i Aguasol sat lidt i bero.

- Næsten samtidig med overtagelsen af Aguasol oplevede vi i Schultz Seating en kraftig vækst, hvorfor vi valgte at sætte aktiviteterne i Aguasol i bero. Væksten i Schultz Seating er fortsat, så vi nu har behov for at anvende lokalerne til stålproduktion igen, siger Søren Nebbegaard.

Har en berettigelse
Da Schultz Group overtog selskabet inklusive lager og rettigheder, så var det fordi man overhovedet ikke var i tvivl om, at solvandvarmerne fra Aguasol har potentiale, og i starten forsøgte Schultz Seating sig også selv med et mere struktureret salg.

Det har dog vist sig at selskabet ikke var den rette til den del.

- Der skal indgås et partnerskab med en professionel på energimarkedet, hvis produktet skal bredes ud. Produktet har vist sin berettigelse og specielt i relation til det offentlige har de første installationer vist fremtidige muligheder, siger Søren Nebbegaard.

Rent faktisk tror Søren Nebbegaard så meget på solvandvarmerne, at han i forbindelse med et salg af virksomheden eller indgåelse af et samarbejde med en potentiel partner ikke er bange for at spytte i kassen.

- Vi deltager gerne kapitalmæssigt, hvis det rette set-up viser sig, siger han.

Aguasol International A/S
kr. 2017 2016
Bruttoresultat 60.553 51.010
Resultat før af- og nedskrivn. 35.553 -186.490
Resultat før finansielle poster -10.317 -232.360
Årets resultat -10.317 -233.331
Egenkapital -223.888 -231.571
Antal ansatte 0 1
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2017
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078